10 konkrete tips til din e-mail marketing
Black Friday, julehandlen og januarudsalget er den vigtigste tid på året for de fleste webshops. Det er her meget af omsætningen skal hentes, og her du skal være ekstra skarp på alle parametre fra lagerstyring til marketing.
Men som til alle gode fester, sidder der mange med til bords, der alle gør hvad de kan for at få så stor en bid af kagen, de kan. Ligeså meget du kan vinde, kan du derfor også tabe, hvis du ikke har din strategi og en velovervejet marketingindsats på plads.
Derfor har vi samlet 10 konkrete tips og ideer til hvad du bør være særligt opmærksom på i din e-mail marketing her op til årets e-commerce-højsæson.
Værsgo’ – her er en god håndfuld tips til din e-mail marketing fra vores E-commerce Marketing Manager Mikkel Ugelvig:
1. Start din lead-opsamling tidligt.
Det er som regel meget billigere (og nemmere) at lave salg til dine subscribers, end at skulle konvertere dem via de klassiske annonceringskanaler. Start derfor din lead-opsamling (og segmentering) så tidligt som muligt, så du får det bedst mulige afsæt for din annoncering.
2. Skil dig ud med dine budskaber
Hvorfor skal kunderne vælge jer frem for jeres konkurrenter? Det kan være, at I har limited edition produkter, særligt gode tilbud, samarbejder med velgørenhed el.lign. Pris spiller oftest en stor rolle, så hvad kan du gøre for at tilføre værdi rundt om produktet?
3. Arbejd med urgency
Både på jeres side og i jeres øvrige kommunikation, skal du arbejde med urgency, som er en effektiv måde at øge konverteringsraten. Fyr op under dine kunders FOMO og spil på, at de fleste af os hader at gå glip af noget – især et godt tilbud.
4. Hold dine subscribers til ilden
Læg dig i selen for at være top of mind med nyhedsbreve og relevante automation flows. Hvorfor skal kunderne vælge jer? Giv dem en uimodståelig cocktail af god service, personligt målrettede budskaber og gode tilbud.
5. Planlæg dine pop-ups
Pop-ups kan bidrage med meget mere end blot at samle e-mail adresser. Med de rigtige værktøjer kan du f.eks. time dine pop-ups og lave time-tilbud eller målrette dem til specifikke segmenter. Det skal du selvfølgelig sørge for at udnytte.
6. Skru på de parametre du kan og få dine budskaber igennem
Når du sender en e-mail til dine subscribers, har du tre knapper, du kan skrue på for at få dem til at åbne. Afsender navn, emnefelt og preview tekst. Derfor skal du være så skarp så mulig her. Test hvad der virker. Skal det f.eks.være Morten fra kundeservice som afsender, eller bare jeres generelle info mail?
7. Test, test, test.
I tiden op til jeres højsæson SKAL du teste, hvad der virker for jer. Det kan være alt fra tidspunkt i afsendelse af nyhedsbreve, typer af content i annoncer til budskaber i SoMe posts osv. Det giver dig en klarere ide om, hvad der aktiverer jeres målgruppe, og gør det nemmere at lave en skarp plan for selve højsæsonen.
8. Landingssider
Byg dedikerede landingssider til de budskaber, du har. Det kan f.eks. være en side med en countdown timer eller med en sign-up formular, der giver eksklusiv adgang til tilbud. Det kan også være, at du allerede ved, hvilke produkter du vil promovere, og du derfor kan give adgang til et lille smugkig. Tilføj evt. en “tilføj til kalender” knap. Gode landingssider er også vigtige for din betalte annoncering og konverterer typisk bedre.
9. Tilbudsstrategi
Et godt tilbud behøver ikke være procenter. Det kan også være et gratis produkt, hvis man handler for over x antal kr., ekstra point i dit loyalitetsprogram eller en donation til velgørenhed.
10. Stop mens legen er god
Det kan være fristende at tyvstarte eller forlænge en tilbudsperiode for at høste maksimal omsætning. Men det kan også udvande dine budskaber, og hvordan dine kunder opfatter dig. Vær så troværdig og gennemsigtig som muligt, frem for at “snyde” kunderne med skjulte budskaber og rabatter.
Læs også: 10 lavpraktiske ideer og anbefalinger til din annoncering