Bard rimer på fart! Google Bard er endelig kommet til Danmark – del 1

En kort-men-godt sommer-føljeton i 3 dele om Kvantums erfaringer, brug, opfattelse og leg med Bard – skrevet af et rigtigt menneske, vores helt egen Head of SEO, Jesper Grund Jensen. Han kan ikke helt skjule sin begejstring for Bard vs. ChatGPT. Læs hvordan det hænger sammen. God fornøjelse! 

 

Bard rimer på fart! Google Bard er endelig kommet til Danmark - del 1

AI har længe været en del af vores hverdag, hvori største delen af befolkningen i verden har benyttet sig af OpenAI og GPT. I starten af året kom Microsoft ud med deres AI-model, der hjælper direkte inde i Bing søgemaskinen, og kort efter kom Google også ud med deres modsvar kaldet, Bard. Bard var dog til at starte med kun tilgængelig i få lande, men i sidste uge tog Google og rullede Bard ud til endnu flere lande, heri Danmark. Bard er nu oppe på at kunne benyttes på mere end 100 sprog.

Vi har spurgt Bard, hvor den indsamler sin informationer fra, hvortil vi modtog følgende svar: ”Mine egne vidensbaser, som indeholder oplysninger om en bred vifte af emner. Google søgeresultater, som giver mig adgang til de seneste oplysninger fra internettet. Mine egne vurderinger af relevans og kvalitet, som hjælper mig med at vælge de bedste emner til dig.”.

Det der blandt andet er virkelig værd at bide mærke i her er, at Bard fungerer med real-time data, hvilket giver endnu flere fordele, end hvad blandt andet GPT kører med. GPT har p.t. ”kun” data tilgængelig frem til september 2021. Bard er dog fortsat ”blot” en AI-maskine, og Google har sat et label på kaldet, ”Experiment”, så det er vigtigt også at huske på, at Bard skal fortsat trænes op til at give de helt korrekte svar, som vi også kender fra GPT-modellen.

Google Bard leverer resultaterne i en fart

Vi kender alle hastigheden fra GPT, og vi har lige siden starten været meget imponeret over, hvor hurtig responstid der er fra GPT. Men her får GPT dog alligevel svært ved at følge med, da Bard leverer svarene endnu hurtigere for dig. På blot få sekunder kan du forvente detaljeret svar og endda opbygger den selv også bullets, afsnit og andet, så det bliver endnu nemmere for dig som læser at gennemgå teksten.

Se videoen herunder, hvor jeg efterspørger en opskrift på bananpandekager, og allerede efter kun 4 sekunder, har jeg en hel opskrift med de ingredienser, som jeg skal bruge og endda også instruktioner.

 

Læs om flere af de brugbare features, Jesper har fremhævet i anden del d. 26/7

 

Vil du vide mere – tag fat i Jesper på jgj@kvantum.com eller tlf. 61107575

 

Tag fat i en af os for nærmere dialog:

Esben Amtorp, Client Service Director

Mail: ea@kvantum.com

Mobil: 31407756

Carsten Milek Pahlke, COO

Mail: cmp@kvantum.com

Mobil: 71713040

Martin Jagd Graeser, CEO

Mail: martin@kvantum.com

Mobil: 53771554

 

Bard rimer på fart! Google Bard er endelig kommet til Danmark - del 1