2017 har været et godt år for digital marketing: Online handlen er endnu en gang steget og vi bruger endnu mere tid online end nogensinde. Google har lanceret mange nye tiltag i Google Ads og muligheden for at nå sin målgruppe gennem annoncer på Google er enormt relevant for de fleste virksomheder. I det følgende vil vi introducere nogle af de vigtigste ændringer, der er sket på Google i 2017.


 

Black Friday og julen var rigtig god for danske webshops

Online handlen slog (igen!) alle rekorder Black Friday: Danskerne købte for 22% mere online end på Black Friday 2016 og samtidig steg online transaktioner med mobile pay 170%.  Her få dage før jul, er det tydeligt, at online handlen også har været rekordhøj henover julen. 70% af de danske webshops oplever således en bedre handel i år end de gjorde i julen sidste år (kilde: FDIH). Der er ingen tvivl om at Google og i særdeleshed Google Ads har trukket rigtige mange salg til de danske webshops.

Nye Google Ads features i 2017

I 2017 kom der endnu flere features i Google Ads. Der har ikke været én overskyggende feature, men anvendelsen af machine learning er blevet mere gennemtrængende. Her er de vigtigste ændringer i Ads i 2017:

  • Det gamle tekstformat med én overskrift og to linjers beskrivelse er nu forældet. Siden februar har man ikke kunne redigere gamle tekster, så hvis man stadig har gamle tekster aktiveret betyder det, at man ikke har tekstoptimeret eller ændret budskaber i snart et helt år
  • Opdeling mellem mobil, tablet og desktop. Hidtil har man kun kunne justere ift. mobil, men nu kan man også lave særskilte budstrategier for tablet – det skal man bruge ift. at sikre profitmaksimering af sit Google Ads budget
  • Der har været store ændringer for Google Non Profit konti (relevante for NGO’er). Alene i 2017 har der været to ændringer og en tredje sker i januar 2018, som har medført at konti er blevet suspenderet, hvis ikke de har levet op til de skærpede krav. I januar 2018 skærpes kravene endnu mere
  • Det nye Google Ads interface er nu lanceret og har endnu flere features end det gamle interface
  • I 2017 blev det et krav at tilføje et unikt ID til alle produkter, man sælger via Google Shopping
  • Udseendet i Google Shopping testes, og så er det blevet et krav, at prissammenligningstjenester kan annoncere via Shopping
  • I slutningen af 2017 kunne Google bruge op til det dobbelte af det angivne Google Ads budget, såfremt de indstillinger man har på kampagnerne gør det hensigtsmæssigt at øge budgettet. Som tidligere vil Google stadig udligne det samlede budget over 30 dage
  • Exact match er ikke længere exact match. Det betyder, at man vil få vist sine annoncer ved flere søgninger, som relaterer sig til de søgeord man har i kontoen, men som ikke er præcis de samme søgeord
  • Budpriser og formålet med selve den foretagede søgestreng har fået mere betydning for Ad Rank
  • Googles ad rotation er ændret, så det nu anbefales at have mindst tre tekster, som Google tester resultaterne på
  • Similar audience er muligt på search og shopping kampagner – og Life Event targeting er muligt på YouTube og Gmail Ads
  • Nu kan historisk kvalitetsscore ses i Google Ads

Der er også lidt nyt fra Bing Ads

  • Budstrategien maximize for clicks er blevet introduceret
  • Bing har lanceret chat-bot extension
  • Bing tester og introducerer in-market og custom audience
  • Nu kan man importere call conversion data i sine Bing annoncer
  • For dem der arbejder med Bing Ads på Mac, er den bedste nyhed, at Bing Editor for Mac er lanceret

Vi ser frem til 2018 – også på Google Ads. Mon ikke machine learning og artificial intelligence bliver endnu mere integreret i Google Ads?

 

Året der gik i 2017 Google Ads