Når man taler SEO og søgemaskineoptimering, taler man oftest om Google. Det giver mening, for Google er den langt største søgemaskine i de fleste lande, og især i Danmark. Men der er også Bing, og det kan faktisk godt betale sig at overveje, om Bing skal tilgås på en lidt mere strategisk måde i forhold til søgemaskineoptimering end man måske gør på nuværende tidspunkt. 


Bing søgemaskine

Hvor mange bruger Bing?

En meget almindelig joke er, at det de fleste mennesker søger efter på Bings søgemaskine er “Google”, og der er da også en årsag til, at man siger at man “googler” noget, og ikke at man “binger” det. Kun 2,63% af de søgninger, der foretages i Danmark, sker på Bing, hvorimod 95,48% af søgningerne er på Google http://gs.statcounter.com/search-engine-market-share/all/denmark
I denne blogpost kan du læse, hvorfor de små procenter fra Bing stadig kan være vigtige procenter for mange virksomheder, og efterfølgende gennemgår vi nogle af forskellene mellem SEO på Bing og Google.

 

Hvornår er Bing relevant?

Selvom statistikken fra Statcounter viser, at Bing kun har en lille andel af søgningerne i Danmark, mener Microsoft noget andet. Microsoft fortæller nemlig, at der er 13 mio. søgninger i Danmark hver måned https://twitter.com/bingads/status/898208047578849280. Hvis dette er sandt, har Bing en markedsandel på 9% i Danmark.

For at få en andel på 9% til at være korrekt, inkluderes hele “Bing Network Market Share”, og ordet “network” er det der gør hele forskellen. Network medtager nemlig alle søgninger, der foretages andre steder end på Bings egen søgemaskine, men hvor Bing alligevel står for søgeresultaterne. Dette er på nuværende tidspunkt alle søgninger foretaget gennem Microsofts egen voice assistent, Cortana, som er et vigtigt element i Microsofts digitale portefølje, og som er indbygget i alle nyere Windowsmaskiner. I Danmark skal der desuden tillægges 1,39% ekstra for søgninger, der er foretaget på Yahoo. Yahoo har nemlig siden 2009 benyttet sig af Bing til at leverer søgeresultater. Udover ovenstående inkluderede Bings netværk indtil den 25. september 2017, også Apples Siri, som dog er flyttet over til Google nu, bortset fra billedsøgninger, som stadig benytter Bings søgeresultater.

Vi har erfaring med, at Bing udgør 3-5% af virksomhedernes samlede organiske søgetrafik. Det er klart at en så lille trafikandel ikke altid er relevant at se på, men man kan begynde at segmentere trafikken i sit analyseværktøj (f.eks. Google Analytics), og hvis trafikken fra Bing giver gode resultater, er det værd at se på.

I analysearbejdet opdager man muligvis, at der er nogle unikke kendetegn ved den organiske trafik fra Bing, som kan bruges i målretningen af den betalte annoncering. Dette vil vores næste blogindlæg omhandle. På den organiske trafik kan det være værdifuldt, at se nærmere på de søgeord og placeringer, der giver synlighed og trafik fra Bing, og som har ført til resultater på websitet. Det kan sagtens være muligt at rykke flere placeringer op og øge trafik fra Bing – blandt andet fordi konkurrencen på Bing er lavere end den er på Google. Men hvordan laver man Bing SEO? I det følgende kommer vi med nogle hurtige og simple tips til at forbedre sine placeringer på Bing.

 

Google vs bing

Bing SEO tips 101

De fleste faktorer som afgør om et website opnår gode placeringer på Google, er også afgørende for placeringerne på Bing. Men der er forskel på gode placeringer og en topplacering. Går man efter topplaceringer, skal man begynde at fokusere på de SEO-faktorer, der påvirker placeringerne specifikt på Bing. Her hjælper det, at Bing er mere åbne om hvad der skal til for at ranke godt på deres søgenetværk end som Google er. Du kan herunder læse vores hurtige guide til hvordan man optimerer mod Bing.

 

Links

Bing bruger i høj grad links til et website som indikator for, hvor relevant siden er. Derfor giver det mening at have en linking-strategi decideret med henblik på Bing SEO. Der er tegn på at Bing ikke er lige så god til at evaluere kvaliteten af links, som Google er, men det betyder ikke at man skal gå efter links af lav kvalitet. Man bør altid arbejde med højrelevante links, når man arbejder med SEO. Bings webmaster tools kan bruges til at klarlægge, hvilke inbound links et website får https://www.bing.com/toolbox/webmaster.

Det er især relevant at have den korrekte anchor tekst på sine indgående links for Bing. Hvis man ønsker at ranke for “gul bil”, skal dette således være anchor teksten på de indgående links til den side.

Social

Bing bruger i højere grad sociale signaler som indikator for godt indhold end hvad Google gør. Ironisk nok kan betyde, at hvis man arbejder meget med Google+, kan det påvirke placeringerne på Bings organiske søgeresultater.

Bing bruger også sociale indikatorer i søgningerne. Så hvis man har en i sit netværk, der har liket et produkt eller et brand, vil man oftest få dette website vist i søgeresultaterne. Derfor kan share-knapper have en stor effekt på Bing, og de bør være synlige på alle relevante sider på websitet. Husk derfor at bruge social i forhold til søgemaskineoptimering på Bing.

On-page SEO for Bing

Bing vægter tilstedeværelsen og dominansen af specifikke søgeord mere end den semantiske forståelse som Google især har fokus på. Dette betyder, at det er ekstremt relevant, at anvende  søgeordet i H1, H2, title og metabeskrivelse. Hvis websitet tilmed har et domæne, der indeholder det samme søgeord, kan man opnå endnu bedre placeringer på Bing.

Et eksempel på dette kan ses i den samme søgning fra tidligere, nemlig “gul bil”. Bing leverer søgninger baseret på søgeordenes tilstedeværelse, især i URL’en, mens Google vægter semantikken højere, og mener man nok referer til legen “gul bil”.

Søgeresultater i google og bing

Derfor er det især relevant i forhold til Bing, at man sørge for at søgeordene er til stede de rigtige steder.

Teknisk SEO for Bing

Siri er som sagt flyttet fra Bing til Google bortset fra på billedsøgninger. Til trods for de mange jokes om Bing, er søgemaskinen faktisk god til at levere relevante billeder på søgninger. Bing vægter medieelementer såsom billeder og videoer højt, mens Google vægter tekst højere. Derfor er optimering af medieelementer vigtig. Derfor kan det være relevant at krydre artikler med lidt flere billeder og andre elementer og bruge den korrekte alt-tekst, end hvad man måske ellers ville gøre. Dette gør sig naturligvis også gældende for Google SEO, men med Bing er det altså endnu vigtigere.

Udover medieelementer er schema markup også relevant for Bing, som har deres egne validator for markup https://www.bing.com/toolbox/markup-validator.

Konklusion

Principielt er forskellene mellem Google SEO og Bing SEO små, og det er langt hen af vejen de samme elementer, der skal optimeres. De største forskelle, og det man skal fokusere ekstra meget på, hvis man ønsker at SEO optimere til Bing, er det større fokus på søgeord, tilstedeværelsen af medieelementer samt de sociale signaler.