Allerede i september begynder søgevolumen på “jul” at stige. Det samme gør søgninger på julegaver, julepynt, gaveideer og andre ord, som relaterer sig til jul og julehandlen.

I 2016 slog julehandlen igen alle rekorder, og danskerne købte for ca. 30,5 mia. kr. – og brugte dermed ca. 900 millioner kroner mere end året før. Samtidig blev der solgt for 2 mia. kr. alene på Black Friday i 2016 (Kilde: https://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Sider/Danskerne-brugte-flere-penge-p%C3%A5-julehandel-i-aar.aspx). Ser vi isoleret på den del af julehandlen, der foregår på internettet er tallene endnu vildere, og det er ikke kun julegaver, man køber online, men flere og flere køber også bl.a. dagligvarer og julepynt på internettet frem for i de fysiske butikker. Der er ingen grund til ikke at tro at 2017 bliver mindst lige så godt som 2016 var.

Webshop klar til julen

Sådan bliver din hjemmeside juleklar 

Det er efterhånden ingen overraskelse, at julehandlen stiger år efter år både i de fysiske butikker, men i endnu højere grad også på internettet. Hvis du ikke allerede har overvejet, hvilke digitale aktiviteter I skal forberede op til jul – og hvordan du sørger for at webshoppen er klar til julesalget, er det altså nu du skal i gang.

Der er overordnet tre områder, du skal se nærmere på for at blive klar til jul:

  • Trafikken til din webshop
  • Brugeroplevelsen før, under og efter køb
  • Tracking

 

Trafikken – få flere og mere relevante besøg 

Langt de fleste beslutninger om et køb starter på enten Google eller Facebook. Derfor er disse blandt de vigtigste online medier – også op til jul. Udover de betalte annoncer, skal du også overveje, hvordan I bruger nyhedsbreve op til jul.

Organisk trafik

Det tager tid at opnå synlighed på de organiske søgeresultater, og derfor skal man begynde i god tid. Det er ikke for sent at optimere mod jul, men det er nu man skal i gang. Når de indholds- og kategorisider man laver til jul ikke er aktuelle mere, kan man heldigvis bruge dem igen næste år uden de taber værdi – man skal bare huske ikke at slette sine sider.

Google Ads

Google Ads er stort set altid en god idé, når man har en webshop – både de almindelige tekstannoncer, men også Google Shopping. Op til jul er ingen undtagelse og man kan allerede nu begynde at tilpasse sin annoncering til jul.

I tekstannoncerne bør man inkludere de sine USP’er – f.eks. gratis gaveindpakning, bestil senest 22. december og modtag inden jul, gratis levering og retur etc. Men man kan også overveje nogen mere generiske annoncer om f.eks. julegaver, julepynt, opskrifter – eller hvad der nu passer i forhold til de produkter man sælger i sin webshop.

Bannerannoncering

I juleperioden er konkurrencen om kunderne intensiveret, og derfor kan det være en god idé, at bruge bannerannoncering til at skabe synlighed for sin målgruppe. Man kan vælge at bruge en bred segmentering, men hvis man bruger retargeting, kan man målrette bannere med præcis de produkter, som din målgruppe har set på din webshop uden at have købt dem. Dermed bliver relevansen mellem målgruppe og bannere enormt høj, og det giver en god oplevelse for brugeren.

Nyhedsbreve

En julekalender med en ny præmie hver dag, en adventskalender med et tilbud hver weekend eller ugetemaer. Mulighederne er mange, men hvis du plejer at sende nyhedsbreve ud, skal du også gøre det i julen – og meget gerne intensivere frekvensen af udsendelse. Ofte er engagementet og salgsraterne fra nyhedsmails rigtig gode, og derfor skal man inkludere nyhedsbreve i sin digitale strategi op til jul.

Sociale medier

Ligesom med nyhedsbreve er de sociale medier ofte en kanal, hvor man har rigtig godt fat i sin målgruppe. Allerede nu kan man lave sin planlægning for hvilke post, man vil lave i julen, og hvilke man skal annoncere – enten som Facebook boosts eller som f.eks. news feed annoncer. Man vil ofte få de bedste resultater, hvis man har en sammenhæng mellem sine sociale medier og de andre kanaler, man anvender – som f.eks. nyhedsbreve, website etc.

 

Webshoppen – sørg for at give kunderne en god oplevelse 

Jo bedre oplevelse du kan give din målgruppe, jo større er chancen for at de foretager sine juleindkøb på dit website – og at de kommer tilbage og køber mere en anden gang. For at skabe den bedste oplevelse for målgruppen, skal du tage udgangspunkt i netop dem – målgruppen og deres behov.

    • Kend din målgruppes behov, og byg dine sider i forhold til dette? Hvis både produkt-, kategori- og indholdssider er optimeret i forhold til din målgruppe, er der større chance for at øge trafikken fra de organiske søgeresultater – og du gør oplevelsen for din målgruppe bedre.
    • Gør det nemt at finde de varer, man leder efter. En god menustruktur og filtre gør det nemt for brugeren at finde frem til de varer, som man leder efter, og det vil løfte din målgruppes opfattelse af webshoppen og øge salgsraten.
    • Tydelige USP’er. Alle fordele ved at handle i din webshop skal vises. Gratis fragt, gratis indpakning, gratis retur, afhentning/bytte i butik, leveringstid etc. skal altid fremgå tydeligt på websitet.
    • Sørg for at sitet og webshoppen fungerer på mobil. At købe varer direkte fra sin telefon, men især at researche er en vigtig del i beslutnings- og købsbeslutningen, så sørg for at give din målgruppe en god oplevelse også når de er på mobilen.

 

Tracking – vær sikker på at få mest muligt ud af din trafik 

Bruger du et tracking tool som f.eks. Google Analytics, får du alle de data du har behov for, for at kende dine besøgende adfærd og købemønstre. Du ved hvilke trafikkilder, der virker, du ved hvilke der skal optimeres og hvor du med fordel kan skrue op for indsatsen. Du kan også se hvilke sider og produkter, som de besøgende ikke finder interessante, og som du derfor bør overveje at foretage optimeringer på.

Brug data fra dit tracking tool til at optimere trafikken og salget i din webshop og juster løbende både de trafikskabende aktiviteter og indhold samt fremstilling på webshoppen.

Med fordel kan du overveje disse elementer:

  • Enhanced e-commerce giver dig en meget dybdegående indsigt i hvordan brugerne tilgår din webshop. Hvilke produkter bliver vist og hvilke bliver der klikket på? Hvilke produkter kommer i indkøbskurven, men taget ud igen? Hvilke produkter bliver sendt retur? Disse indsigter og mange flere vil du få, hvis din webshop har installeret enhanced e-commerce.
  • Track klikrater på sitet og se hvilke elementer, der bliver klikket på – og optimer de elementer, der ikke opfylder målsætningen.
  • Konverteringsmål og eventtracking giver dig indsigt i, hvilke handlinger udover at købe noget, som de besøgende foretager sig. Det kan være udfyldelse af kontaktformular, like på social medier, klik på “notify me”, klik på “find forhandler” eller anden værdifuld handling.
  • Dashboards vil give dig et hurtigt overblik over din trafik og dit online salg. Der kan opsættes dashboards direkte i Google Analytics, men som bliver sendt via e-mail, så man nemt kan få et hurtigt overblik over sin webshop.

Er dit website og webshop klar til julen – ellers kan du kontakte Kvantum og høre hvordan du maksimerer resultaterne fra dine digitale aktiviteter.