Her er hvad det betyder for din e-mail marketing og 5 gode råd til hvordan du skal håndtere det.

Vi står i midten af en datarevolution – på både godt og ondt. Det er godt, at de digitale fodspor, du som forbruger efterlader, bliver sværere at følge. Det giver os en langt højere grad af privatliv på de digitale medier, end vi længe har haft. 

På den anden side betyder det selvfølgelig også, at man som virksomhed får meget sværere ved at målrette sine budskaber, da man ikke længere kan forvente, at f.eks. Facebook eller Google kan regne ud, hvem der er interesseret. Datagrundlaget er blevet langt mindre og meget mere anonymiseret. 

Dette vilkår har især ramt online annoncering hårdt. Ved den sidste store opdatering af Apples styresystemer (iOS14), fik man som bruger mulighed for at stoppe datadeling mellem apps. Det betyder, at de store annonceringsplatforme (som Google og Facebook) ikke længere kan se, hvad du interesserer dig for, med mindre du aktivt giver lov til det.

iOS15 forventes at gøre det samme for e-mails, som iOS14 gjorde for annoncering. De tre vigtigste ændringer, som man indtil videre kender til er nemlig, at:

  • Billeder (inkl. tracking pixel) bliver pre-loaded af e-mailprogammet, hvilket formentlig vil forvrænge din åbningsrate, da alle iOS15 brugere vil figurere, som om de har åbnet e-mailen, selvom det ikke er tilfældet.
  • IP adresser bliver blokeret, hvilket skjuler lokationsdata (f.eks. data om hvilken by brugeren er i.
  • Der tilføjes mulighed for at oprette proxy e-mail adresser via “Hide My Email” (dog kun for kun iCloud+ brugere). Det kan f.eks. betyde, at én kontakt bliver registreret under flere forskellige brugere/e-mail adresser i dit e-mail system, og derfor bliver ting som kliks i en e-mail, købstilskrivning samt on-site adfærd ikke tracket korrekt.

Kort sagt tyder det altså på, at du fremover kommer til at opleve forvrængede åbnings- og klikrater, og at du ikke længere kan stole på din data på samme måde, som du ind til nu har gjort. Hvornår er det relevant for dig og din virksomhed? Hvis du færdes på det danske marked er det i høj grad relevant, da ca. 60% af alle danske mobildevices kører på iOS.

iOS15 beder forbrugerne om at tage stilling til hvilke af deres data der må trackes.


5 gode råd til hvordan du skal håndtere den nye virkelighed

Selvom det kan lyde som et hårdt slag for din dataindsamling og dine e-mail indsatser, så er der masser af ting, du kan gøre for at tilpasse din e-mail marketingstrategi den nye virkelighed og udnytte de muligheder, der er opstået. Vi har her samlet 5 gode råd til dig, når du skal retænke din e-mail opsætning.

1. Mål hvilken indflydelse iOS15 har på din virksomhed

Måske er du så heldig, at de fleste af dine brugere slet ikke benytter sig af iOS devices. Den eneste måde du kan finde ud af det på, er ved at undersøge dine afsendelses rapporter og se, hvor stor en procentdel af dine brugere, der åbner i Apples e-mail klient. Kan du ikke udtrække den slags data fra dit e-mail system? Overvej at skifte til et andet system, f.eks. Klaviyo der har avancerede rapportering og dataopsamlingsværktøjer.

2. Skift tilskrivningsmodel

Måler du salg via e-mail, efter om din bruger har åbnet eller klikket i en e-mail? Opdateringen forventes at have størst indflydelse på åbningsrate, hvilket betyder at du måske skal skifte til klik i stedet.

3. Gennemgå dine adfærdsbaserede segmenter og flows

Har du segmenter eller automation flows baseret på f.eks. åbning eller klik i e-mail? Overvej at tilføje flere engagementskriterier som f.eks. “aktiv på site”, “tilføjet til kurv” eller “produktvisning”.

4. Overvej hvordan du måler succes

Åbnings -og klikrate har altid været en lidt uklar måde at måle sin indsats på. Hvis målet f.eks. er salg, så behøver det ikke at blive afspejlet i, hvor mange der har åbnet eller klikket i en e-mail. Derfor er iOS15 en oplagt mulighed for at indføre nye måder at anskue dine indsater på. F.eks. kan du arbejde med større emner som Customer Lifetime Value (CLV), Average Order Value (AOV) og købshyppighed. På den måde kigger du i højere grad ind i, hvilke af jeres ejede kanaler der performer bedst.

5. Øget kanalsamspil = øget performance

Hvis du ikke allerede er begyndt at fokusere på, hvordan dine kanaler spiller sammen, så er det nu eller aldrig. Kombinationen af alle de nye privatlivs-tiltag gør, at din performance vil falde, eller at du i hvert fald vil få sværere ved at gennemskue, hvad der virker og ikke virker. 

Derfor er det altafgørende at begynde at bruge den data du har, på tværs af dine kanaler. Det mest oplagte er at integrere dit e-mail/ dataopsamlings-system med Facebook (husk samtykke). På den måde kan du lave segmenter og/eller lister på dine bedste kunder og skyde den data op i Facebook Audiences, for på den måde at styrke din performance. Du kan også frasortere dine subscribers i nogle af dine annoncer, så du ikke bruger unødvendigt budget på f.eks. lead opsamling.

Kan dit e-mail system ikke håndtere de ting? Overvej at skifte til et der kan. F.eks. Klaviyo. Hvis du er i tvivl om hvad det er og kan, så kan du downloade vores gratis guide til Klaviyo lige her.

Download guide til Klaviyo

Fakta om Kvantum

Kvantum er specialister i at rådgive retail brands i ind- og udland i online e-commerce services og kanaler (Google, Facebook, Amazon, e-mail, snapchat mfl.), og bureauet hjælper i dag en lang række danske brands som: Norlys, NN07, Maria Black, Footzone Group, Les Deux, Småfolk, Carhartt WIP, Pyk og Sportmaster. Kvantum har ca. 20 medarbejdere fordelt i Struer, Aarhus og København.

  • Kvantum er et digitalt marketingbureau, som har specialiseret sig i optimering af kundernes e-handelsforretning via Google, Shopping, MyBusiness, Facebook, Instagram og Amazon. Kvantum servicerer både danske og nordiske kunder, der ønsker at optimere trafikken til deres webshops samt drive online trafik til fysiske lokationer.
  • Virksomheden blev stiftet i 2014 af Martin Jagd Graeser og Rasmus Frølund Thomsen og er i dag et hold bestående af 19 E-commerce marketing eksperter. Kvantum opererer i de nordiske lande, Tyskland og UK og har både dansk, tysk, engelsk og svensktalende medarbejdere.
  • Kunderne er primært inden for fashionbranchen bl.a.: NN07, SunBuddies, Trés Biene, Maria Black, Les Deux, Småfolk, Marmar, Babydan, mfl.
  • E-eksport. Kvantum hjælper mange af deres kunder i Sverige, Tyskland, UK og Frankrig. Visionen er at blive Europas førende e-handelsbureau.
  • Nye arbejdsformer. Martin og Rasmus holder fingeren på pulsen og arbejder på at sikre de bedste vilkår for både kunder og medarbejdere. Afdelingen i Aarhus er virksomhedens seneste bud på udvikling af organisering og ledelsesformer.
  • I 2016 blev Martin kåret til Berlingskes Talent 100 i kategorien “Iværksætter” under overskriften: En ordentlig reklamemand.
  • Martin og Rasmus udkom i 2019 med bogen: “Transparens og kontroltab – om forretningsudvikling, giganter og ledelse i en digital tid”, på GADs forlag. Bogen har solgt mere end 400 eksemplarer.
  • Derudover er Martin fast klummeskribent i Markedsføring og er en ivrig debattør i Børsen, Finans, Politiken og Information. Her skriver han om alt fra online trends, New Retail, Amazon, Globale Online markedspladser og strategi inden for e-handel og nye medier.

Kvantum Copenhagen ApS holder til i hjertet af København på Toldbodgade 55B, 1253 København K og nu også i hjertet af Aarhus: Kvantum Aarhus, Vesterbro Torv 3, 3, 8000 Aarhus. CVR Nr. 36421355