Det danske tøjbrand Les Deux har valgt digitalbureau i Danmark, Norden og Tyskland. Bureauet skal hjælpe brandet med at vækste gennem øget fokus på e-commerce.

Tøjbrandet Les Deux har de seneste år oplevet vækst både i Danmark og i Europa. Og med stigende kompleksitet inden for e-commerce samt øget interesse for brandet internationalt er Les Deux gået på udkig efter en digital samarbejdspartner. Efter en pitchrunde er valget faldet på Kvantum Copenhagen. Håbet er, at øget fokus på e-commerce kan hjælpe brandet med at vækste på toppen.

CEO og stifter af Les Deux, Andreas von der Heide, siger, at det har været vigtigt at foretage et gearskifte i forhold til e-commerceindsatsen.

“Den efterspørgsel og vækst, vi oplevede i 2020, skal udvikles yderligere. Ikke kun i Danmark, men også i andre af vores hurtigt voksende markeder – såsom Tyskland og Sverige. Kvantums e-commerce-erfaring samt dybe indsigt i fashion-markedet og forståelsen for Les Deux som brand, mener vi kommer til at gøre en forskel for os, når vi taler online vækst. At vi så også er blevet udfordret på strategien, styrker os kun i, at vi ser et spændende samarbejde foran os med Kvantum.”

Kvantum Copenhagen specialiserer sig i fashionbranchen og har kunder som Maria Black, Ver De Terre, Småfolk, Decadent, Carhartt WIP og Sunbuddies. Ifølge Martin Jagd Graeser, der er CEO og medstifter af Kvantum Copenhagen, er bureauets spidskompetence netop at vækste online brands i Norden og Europa, uden at brandet mister sin autencitet. Det er også opgaven for Les Deux, som Kvantum også skal hjælpe med bl.a. platformstrategier og identificering af kunderejser.

Læs hele pressemeddelelsen her.