Forbruger industrien har oplevet mange op- og nedture det seneste års tid i kølvandet på corona. I visse sektorer har man oplevet markant vækst, hvorimod andre har lidt under lange nedlukninger. De danske butikker er ingen undtagelse. I udgangen af april måned i år har EjendomDanmark, som er en erhvervsorganisation for udlejere og ejendomsejere, gjort op, at de danske butikker skylder 2,8 mia. kr. i husleje. Samtidig er online platforme som Zalando, Miinto, Boozt, Amazon og mange flere buldret derudaf og scoret rekordvækst i coronaåret. Det betyder dog ikke, at de fysiske butikker ikke tager til genmæle. Flere af de større detailkæder har overfor Finans.dk peget på, at de har eller er i gang med at vurdere deres butiksnetværk. Sportmaster er for eksempel uagtet coronakrisen i gang med en udvidelsesproces, hvor de vil være til stede i alle de storcentre rundt i landet, der har den rette placering og udvikling for sportskæden. Sportmaster åbner her i maj sin første interaktive flagship-butik i Rosengårdscentret i Odense. 

Også hos de store kæder begynder man at åbne fysiske butikker for at være en del af det marked, hvor fysisk og online spiller hinanden bedre. Se bare på Bestseller, Jysk og Netto, der åbner flere fysiske butikker, som skal være med til at løfte omsætningen online. I tråd med Sportmaster har månederne med nedlukning tvunget kæderne til at tænke i nye baner og ikke mindst forretningsgange. Hos Sportmaster har det været et spørgsmål om at få sat tryk på de digitale kanaler under pandemien, som nu skal til at smelte sammen med de mange nye fysiske butikker.

Det drejer sig ikke om online eller offline, men om både og!

Vi har flere gange hos Kvantum advokeret for, at det ikke skal eller bør være et spørgsmål om online eller offline (den fysiske butik), men at de to ting bør spille sammen i et sømløst setup. Det kan man læse meget mere om i vores whitepaper: Hvor er morgendagens retail? Uanset om dit brand var online før coronakrisen eller ej, så kalder denne tid på nye tanker. Måske har din virksomhed allerede været i gang med denne proces og er nu på en vækstrejse. Vi står midt i en brydningstid, så hvad skal man som brand satse på med genåbninger, der stiller døren på klem for nye muligheder, og en forbruger, der står på den anden side og har omstillet sig til nye forbrugsmønstre?

Ifølge den årlige rapport “State of Fashion” fra Branchemediet Business of Fashion og det globale konsulenthus McKinsey vil de to fokusområder i det kommende år for brands være digitalisering og bæredygtighed. Ikke overraskende er det parametre, der matcher kundernes idealer. Rapporten fokuserer blandt andet på forandringer, der er udløst af pandemien, hvor de største er øget samfundsansvar og miljøhensyn. Samtidig peger den på nye kundegrupper, der i høj grad er optaget af sociale hensyn og miljø- samt samfundsmæssige udfordringer. Denne nye kundegruppe søger brands, de kan spejle sig i, og som gør en indsats for at løse problemerne. 

De store online platforme kræver en separat strategi

Netop bæredygtighed er på agendaen hos mange brands, men kan blive en udfordring, hvis man som brand sælger på store online platforme såsom Zalando, Miinto, Boozt, Amazon m.fl. For mens de store platforme kan være fantastiske til at skabe awareness og generelt opnå øget synlighed online, så kan de også skabe begrænset indsigt for virksomheder, der sælger på platformene. Begrænset indsigt i de kunder, der køber dine varer på platformene, hvor du som virksomhed faktisk ofte ender med at afgive værdifuld data om dine kunder. Det kan du læse meget mere om i vores blog post: Ejer du dine kundedata, eller lader du andre om det? Men også begrænset indsigt i forhold til bæredygtighed. Sælger du for eksempel på Amazon kan det blive svært at få indsigt i, om salget af dine varer lever op til danske miljøkrav og/eller bæredygtighed i dit brands forstand. 

Du vil derfor gøre klogt i at have en separat strategi, når du sælger på online platforme. Det kan vi naturligvis hjælpe jer med. Hos Kvantum rådgiver vi i Amazon og andre platformsstrategier ud fra et e-commerce marketingperspektiv samt andre former for annoncering via Google, Bing, Amazon og sociale medier. 

Vi kan naturligvis også hjælpe jer med næste skridt i forhold til at udrulle en online strategi, der spiller sammen med jeres fysiske butikker. Kontakt Morten Jensen på +45 27 20 30 47 / mj@kvantum.com eller Martin Jagd Graeser på +45 53 77 15 54 / martin@kvantum.com, hvis du vil tale mere med os om strategi.