I danmark fokusere vi tit og ofte på onlinedata og datagrundlag for Norden, de store europæiske lande, som Tyskland, UK og Frankrig og USA. Men Central- og Østeuropa er også store markeder for mange – Polen, Tjekkiet mv. Er markeder, der er store og har godt fat i ecommerce også.

Monkeydata, en Amerikansk datavirksomhed, med base Austin Texas, i  har netop lanceret deres nye platform ecommcovi19.com, som skal gøre det muligt for webshopejere og logistikfirmaer samt andre med interesse i e-commerce, at få indsigt i dag til dag udviklingen for e-commerce under corona-krisen i Central- og Østeuropa.

Monkeydatas platform tager udgangspunkt i 1217 webshops i Central- og Østeuropa. Herigennem kan man se data for de forskellige webshops i diverse brancher, og ud fra disse data kan man som webshopejer foretage beslutninger. Ud af de 1217 webshops er de fleste tjekkiske webshop, derfor tager analysen i udgangspunkt i den tjekkiske regeringsudmeldinger.

Indtil videre kan man se, at corona-krisen påvirker visse brancher mere end andre. Overordnet set ligger omsætningen hos webshops i Q1 i Central- og Østeuropa ret stabil. Man kan dog se, at der er et mindre hop i omsætningen i marts måned, som kører parallelt med regeringernes udmeldinger. Det er brancher som sundhedsindustrien og brancher som forhandler byggematerialer og børnelegetøj, som har en vækst på 100-200% sammenlignet med året før i samme periode. Der er dog også brancher, der er hårdere ramt i denne tid, det er bl.a. brancher som forhandler haveudstyr, tøj/mode og kontorartikler.

Hvis vi ser nærmere på salgsudviklingen, så følger salgsudviklingen den tjekkiske regeringsudmeldinger. Man kan se at salget faldt med 3% fra den 10.-11. Marts, hvor den tjekkiske regering meldte ud, at der ikke måtte afholdes events med over 100 deltagende. Da den tjekkiske regering den 14. Marts gik ud og bad butiksejere om, at lukke de fysiske butikker da resulterede det i at salgsomsætning steg med 20% til d.15. Marts. Den 15. Marts erklærede den tjekkiske regering undtagelsestilstand, og gav forbud mod fri bevægelighed, af den grund steg online handlen i gennemsnit for de 1200 webshops med 45% fra den 15.-16. Marts.

Det kan dermed konstateres, at denne Corona-krise i høj grad påvirker forbrugeradfærden i Central- og Østeuropa. Det kan tydeligt ses, at salgsudviklingen har bevæget sig i takt med regeringens udmeldinger.