TikTok er blevet et kæmpe hit under corona – skal du med på bølgen?

For ikke så længe siden udkom DR med deres årlige rapport om medieudviklingen i Danmark, og corona året 2020 afslører nye tendenser i danskernes brug af medier. Med nedlukninger der har præget danskernes tilværelse i det meste af 2020, er det måske til de færrestes overraskelse, at vores brug af sociale medier er steget. 

Faktisk angiver 45% af deltagerne i analysen, at de i højere grad har været på de sociale medier i 2020, end året før. 

De sociale medier har under corona i (endnu) højere grad været en indgang til at følge med i andres liv, og de kreative evner har særligt fået frit spil med “den nye dreng i klassen”, som TikTok kan beskrives at være. Et nyt socialt medie, som danskerne i høj grad har taget til sig under corona, hvor vi under nedlukningen har set en ny #dancechallenge næsten hver uge. Kendskabet til det interessante medie TikTok er da også steget fra 22% i 2019 til 63% i 2020, men det er fortsat “kun” 8%, der bruger tjenesten ugentligt ved udgangen af året. 

TikTok er den nye frække dreng i klassen

Hvis du ikke allerede selv er kommet med på TikTok bølgen, så er du helt sikkert stødt på en artikel om dansemediet, når du har læst nyheder. TikTok har over de seneste år haft en voksende brugerskare blandt børn og teenagere, men 2020 blev året, hvor de voksne også begyndte at indfinde sig med mediet. 

I 2019 havde 2% af danskerne en profil på TikTok, men i 2020 er der sket en firedobling, hvor 8% af den danske befolkning er blevet brugere af TikTok. Det er i højere grad en ny og ældre generation, der har fået øjnene op for mediet i 2020. Ligesom YouTube er video det centrale element på TikTok, men TikTok adskiller sig ved at tænke mobilen først. Videoerne er nemlig vertikale, som vi kender fra Snapchat og Stories på Instagram, hvor hele skærmen udnyttes optimalt. Derfor er det heller ikke et uinteressant medie at annoncere på, eftersom at 49% i højere grad befinder sig på deres smartphone i 2020 sammenlignet med 2019. Vi ved også fra andre analyser, at telefonen i højere og højere grad er kilden til onlineshopping og -research. 

Der findes flere annonceringsmuligheder på TikTok, som er værd at kende til, hvis man har produkter, der egner sig til målgruppen. Du har ligesom på Instagram mulighed for at bygge en platform, hvor du sender indhold ud fra, men du kan også gøre brug af forskellige kampagner. Her er der særligt 5 forskellige, der kan skabe succes på mediet:

  1. Brand Takeover. Denne annonceringsform kan sammenlignes med YouTube Masthead, som viser dit brand, dit produkt eller din tjeneste så snart app’en åbnes. Fordelene her er, at der er én annoncør pr. kategori pr. dag, hvilket giver en stærk og bred eksponering.
  2. Hashtag Challenge. Du lægger en organisk video op på din profil, hvor du udfordrer andre brugere på TikTok til at følge dit eksempel og vise deres egen video som pendant til din. Du giver din video et hashtag, som også benyttes af brugerne. Herefter sponsorerer du videoen og målretter mod din primære målgruppe. Det øger eksponering og engagement med hashtagget. 
  3. Branded effect. Her kræves en smule mere kreativitet, da du skal skabe engagerende og interaktive brand filtre, som andre brugere kan bruge i deres videoer. Dette er en anderledes annonceringsform men ikke desto mindre en visuel stærk måde at øge kendskabet til dit produkt eller brand på.
  4. Top Views. Du kan via. funktionen Top Views skabe eksponering på TikTok, og TikTok mener selv, at denne plads giver den bedste placering, da den er umulig for brugerne at overse. 
  5. In Feed Ads. Ved denne type annoncering er det muligt at få reklamer ind på “For You” siden. Du kan skabe en video på max. 60 sek., som brugeren kan interagere med ved at like, kommentere eller følge din profil. Her kræver det en dynamisk annonce med blikfang, da brugerne har mulighed for at skippe videre fra annoncen, så de skal virkelig fanges på indholdet. Med denne type annonce får du altså mulighed for at levere dit budskab kort og præcist. 

Er du interesseret i endnu større kendskab til de forskellige muligheder for annoncering på TikTok, kan du læse vores blog post TikTok eller Snapchat

Børnenes hjemmebane kan også blive de voksnes

Som det ser ud lige nu er TikTok børnenes hjemmebane. 41% af de 9-14 årige bruger i 2020 TikTok dagligt. Til sammenligning bruges Snapchat (47%), Instagram (25%) og Facebook (22%) af de 9-14 årige. 

Men TikTok har noget, som de andre medier ikke har, og det er det fysiske element. Mediet ligger i høj grad op til, at brugeren involverer sig fysisk i indholdet. Og på trods af at TikTok primært er børnenes univers, står spørgsmålet om, hvorvidt de voksne begynder at fylde i en sådan grad, at børnene smutter, åbent. Vi har set det før med Facebook, hvor det daglige forbrug blandt 12-24 årige faldt i 2015-2018 i takt med, at forbruget i den ældre målgruppe steg. På samme vis med Snapchat, hvor den yngre målgruppes forbrug faldt i 2018 i takt med, at den ældres steg. Om historien vil gentage sig med TikTok er for tidligt at sige, men hos Kvantum følger vi udviklingen nøje. Har du mod på mere indsigt om TikTok, så kan du med fordel læse vores blogpost: Skal vi TikTokke eller bare danse?