Brands Bygges Nede Fra Digitalt

- kommende bog under udgivelse

Martin Jagd Graeser er på vej med en ny bog. Denne bog har fået arbejdstitlen: Brands Bygges Nede Fra Digitalt. Du kan læse mere om den her nedenfor, samt se de foreløbige kapitelinddelinger.

Martin Jagd Graeser har arbejdet med e-commerce i snart et årti og hjælper mange virksomheder, der i forvejen har en fysisk forretning. Han har således kunne følge udviklingen i detailverdenen – og tænke over, hvordan denne tilsyneladende gordiske knude kunne løses. Svaret er, at butikken er nødt til at genopfinde sig selv – i dag kendt som “New Retail.” Butikker verden over har mere end nogensinde før i sin lange levetid behov for at transformere sig, og denne bog er hans bud på, hvad en sådan (digital)transformation skal indeholde. Bogen leverer kvalificeret nytænkning til alle, der interesserer sig for forretning, innovation og samfund. Butikken vedrører os alle; der skal ske noget nu, inden det er for sent – og digitalisering er og bliver svaret.


Brands Bygges Nede Fra Digitalt - en bog af Martin Jagd Graeser

De første butikker så dagens lys for over 8.000 år tilbage, og siden har verden ikke kunne fungere uden. Der var brug for en måde at få varerne ud til masserne, og derfor opstod butikker og markedspladser som distributionsform.

Denne model har vist yderst levedygtig gennem historien. Ingen samfundsmodel eller ideologi har kunne klare sig uden butikker som en central funktion. I det moderne forbrugersamfund har butikken fået en central, uomgængelig plads i vores liv – ikke kun som en økonomisk mekanisme, men også som kulturelt og socialt samlingspunkt.

I det 21. århundrede står butiksmodellen imidlertid overfor sin største omvæltning og krise nogensinde. Detailhandlen lider, og der er regelmæssige rapporter om faldende omsætning, fyringer og butiksdød.

Årsagen er e-handel, lyder det fra mange, inklusive detailhandlen. Det er imidlertid ikke hele forklaringen, faktisk langt fra. E-handel har taget omsætning fra de fysiske butikker og er en konstant udfordring, men problemerne bunder dybere end som så. Det er ikke nok at have en e-handelsstrategi – der skal være en strategi for hele forretningen, og alt for mange detailvirksomheder har i årtier stået stille, når det kom til nytænkning og innovation.

I 2020 eskalerede krisen voldsomt på grund af Covid-19. Nedlukningen af samfund verden over fik nethandlen til at vokse med en faktor 100, og mange detailvirksomheder gik ned med flaget.

Havde man spurgt mig i januar 2020, om hvorvidt en integreret detailstrategi, der både favner on- og offline var livsvigtig, ville jeg have svaret, at det kommer an på den konkrete virksomhed. I dag er svaret et entydigt: Ja – det er liv eller død for samtlige virksomheder, store som små, globale som lokale. E-handel er ikke et spørgsmål om enten eller. Det er en livsnødvendig faktor for virksomheders overlevelse, at de formår at favne det digitale salg, ikke kun på et strategisk niveau, men også, at forstå det som en eksekveringsmæssig disciplin, der favner mere end blot at være til stede via nettet. Men ud fra det faktum, at man skal tjene penge på salget – banalt, lyder det. Men det er ikke alle der tjener penge på deres online salg.


Foreløbig kapitelinddeling

Forbruger: Detailhandlen skal følge med forbrugerne – lettere sagt end gjort

Marked: Distributionsmodeller på tværs af digitalt og fysisk

Globalt: Kina har verdens måske mest sofistikerede digitale detailøkonomi – hvad kan vi
lære?

Strategi: Sådan analyserer og udvikler du forretningen i det 21. århundrede

Brands: Sådan bliver produktet digital by design


Bogens forfattere

Martin Jagd Graeser

CEO og Founding
Partner i Kvantum Copenhagen, uddannet multimediedesigner og cand.mag. i medievidenskab.
Desuden diplomgrader indenfor CRM og international markedsføring.