Værd at vide om Amazon - og hvad din virksomheds muligheder er

- kommende bog under udgivelse

Om kort tid ankommer en af verdens mest magtfulde og grådige virksomheder til vores breddegrader. En virksomhed, der i 2019 omsatte for 1.770 milliarder kroner, og hvis motto er “Kill’Em All.” Vi taler selvfølgelig om Amazon, der ikke kun er en detailgigant, men samtidig den måske vigtigste spiller i den digitale økonomi. Undersøgelser viser, at der er 3 gange så mange købeklare kunder på Amazon som på Google, og at 9 ud af 10 kunder tjekker prisen på Amazon.

Nu har Amazon meldt sit indtog i norden, og hvis det går som i bl.a. Tyskland, Holland og USA, vil der hurtigt blive rykket rundt på markedsandelene. Allerede i dag har Amazon uden lokal tilstedeværelse en lige så stor markedsandel online i Danmark som Coop (1,8%). Hvad skal dansk erhvervsliv stille op, når de skal op imod en spiller, der allerede har et kundegrundlag i Europa på 100.000.000 brugere, inklusiv selvfølgelig de mange værdifulde data?

Denne bog leverer ikke alle svar, men den forklarer, hvad Amazon er for en størrelse, og hvordan denne type virksomhed udfordrer dansk erhvervsliv. Amazon er nemlig på mange måder det perfekte eksempel på en digitalt født virksomhed, der forstår at udnytte det 21. århundredes spilleregler til det yderste – på godt og ondt. Hvis du forstår Amazon, forstår du e-commerce.

Hvad er for eksempel forskellen på at drive sin egen platform i forhold til at sælge via Amazon? Hvor er jeres brands mest lukrative – og sikre? Vi beretter om hastighed, kunderelationer, logistik, data krydret med konkrete eksempler og cases.

Og vi fortæller, hvad danske virksomheder skal stille op med Amazon, strategisk og praktisk. Hvad er mulighederne? Hvad kræver de, og hvordan kommer vi derhen?

Bliv klogere på Amazon og bliv klogere på verden i dag, på godt og ondt.

Af Martin Jagd Graeser, CEO & Founding Partner Kvantum Copenhagen og forfatter til bogen: Transparens og Kontroltab – om forretningsudvikling, giganter og ledelse i en digital tid


Foreløbig kapitelinddeling

  1. I starten var det bøger: Historien om Amazon.
  2. Et konglomerat i konstant forandring. Amazon i dag: Struktur, kultur, strategi og ledelse. 
  3. Amazons brændstof. Data. Hvem ejer kunderelationer? 
  4. Volumenkampen. Amazons indflydelse på nethandel.
  5. Asymmetrisk krigsførelse: Danske virksomheder vs. Amazon. Hvad vil konsekvenserne være for marked og samfund?
  6. Strategikatalog: Konkrete forslag til strategier og tiltag for danske virksomheder. 
  7. Sælg via Amazon. Muligheder, faldgruber, perspektiver. 
  8. There can only be one: Amazon er et internet i nettet – Amazon vs. Google

Hvis du allerede nu er interesseret i at reservere et eksemplar, så skriv en mail til martin@kvantum.com med emnefeltet: “Reservation af Amazon bog”, så sender vi dig et eksemplar, når den udkommer medio januar.



Bogens forfatter

Martin Jagd Graeser

CEO og Founding Partner i Kvantum Copenhagen, uddannet multimediedesigner og cand.mag. i medievidenskab. Desuden diplomgrader indenfor CRM og international markedsføring.