Black Friday slår igen i år rekord, trods Covid-19, spås det

Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Industri kommer Covid-19 ikke til at påvirke Black Friday. Tværtimod forventes danskernes købelyst at slå rekord på denne store tilbudsdag. 24% af forbrugerne i undersøgelsen angiver nemlig, at de forventer at bruge flere penge sammenlignet med sidste år. 

Black Friday afholdes fredag den 27. november i år, og har i Danmark såvel som USA i mange år toppet listen over rekord handelsdage, hvis man sammenligner nationalt. Mange brands begynder dog allerede udsalget i ugen op til og i ugen efter med det velkendte Cyber Monday.

Mere handel online end i fysiske butikker på Black Friday

Ifølge Dansk Industris undersøgelse forventer danskerne at bruge gennemsnitligt 1.900 kr. pr. mand på Black Friday. Dertil forventer flere forbrugere at flytte deres indkøb fra fysiske butikker til webshops – 54% af salget på Black Friday forventes at foregå digitalt. Og det skyldes coronapandemien viser undersøgelsen. 

Det er tøj og sko, elektronik, el-udstyr og personlig pleje, der hitter blandt forbrugerne på Black Friday. Derudover benytter mange muligheden for at gøre nogle af juleindkøbene på Black Friday, og den store tilbudsdag kan på mange måde siges at udgøre startskuddet til julehandlen. Undersøgelsen viser nemlig, at forbrugerne forventer at bruge 45% af deres indkøb på Black Friday på julegaver. 

Der er belæg nok for at gøre en ekstra indsats som brand på Black Friday og skrue op for annonceringen på netop denne dag, da der er omsætning at hente. Hvis du som brand ønsker vejledning eller hjælp til din annoncering på Black Friday (eller generelt) er du velkommen til at tage fat i Martin Jagd Graeser på +45 53 77 15 54 eller på e-mail martin@kvantum.com. Det kan også være, at det er nu, du skal prøve kræfter med Google shopping, som netop er blevet gratis i Europa. Det kan du læse mere om i vores blog Google Shopping bliver gratis fra midt oktober

Gode råd til dig, der annoncerer på Black Friday

1. Opret en landingsside til formålet. Mange brugere søger på dit virksomhedsnavn efterfulgt af “Black Friday”, og derfor kan det være en fordel at oprette en landingsside til netop det formål. På den måde vil du med stor sandsynlighed dirigere brugerne ind på dit site – hvis din side vel at mærke er SEO optimeret. Du kan med fordel starte en nedtælling på dine tilbud et par uger før og dermed lancere landingssiden i god tid, så brugerne kan se, hvad der er i vente. 

2. Start i god tid. Amazon plejer at starte deres tilbud et par uger før Black Friday, så hvis du skal konkurrere på lige vilkår med andre brands, vil dette være en god idé at gøre. Det kan desuden være en god idé at starte annonceringen et par dage inden på f.eks. Facebook, så de kan nå at blive godkendt af Facebooks annoncesystem. 

3. Juster budgetterne til en øget interesse. Black Friday er en populær dag at annoncere på, hvilket betyder, at priserne er skruet helt op på denne dag. Så når du annoncerer på Google eller Facebook er det vigtigt at justere budgettet, så det passer til den øgede interesse, så du får mest muligt ud af dine annoncer.

4. Fortsæt annonceringen weekenden over. Du kan med fordel fortsætte tilbuddene i dagene efter. Faktisk har mandagen efter Black Friday fået kaldenavnet “Cyber Monday”, fordi det er blevet så normalt at fortsætte tilbuddene weekenden over. 

5. Hold øje med de betalte annoncer på selve dagen. Performer de, som de skal? Hvis ikke skal de slukkes eller skiftes ud, så du får mest muligt ud af dit budget og ikke mindst den tid, du har lagt i det. 

6. Sluk for de normale annoncer. Mange glemmer at slukke for disse annoncer og tilføjer en version/kampagne til Black Friday. Men ved at stoppe annoncer, der ikke vedrører Black Friday, er du sikker på, at det kun er budskaber, der er Black Friday relaterede, som performer på denne dag. 

Martin Jagd Graeser
CEO & Co-founding Partner

martin@kvantum.com
53 77 15 54
LinkedIn

Black Friday slår igen i år rekord, trods Covid-19, spås det