Er stigningen i e-handlen kommet for at blive? Det korte svar er: Ja, hvilket også vil være forventeligt. Der er ingen tvivl om, at der under corona lockdown har været en stor stigning i e-handlen ikke mindst inden for sektorer som dagligvarer og tøj, sko, træningsudstyr m.m. Det har vi skrevet en hel del om tidligere på bloggen her – blandt andet under overskrifter som “Coronakrisen har accelereret e-handelsudvikling i Danmark” og “Online detailomsætning oplever store stigninger over hele norden”. På den internationale scene har USA’s detailsalg – hvis man ekskluderer mad og drikke – haft samme stigning (de seneste tre måneder), som de ellers har set de seneste 5 år. Og Storbritannien har set samme stigning (de seneste tre måneder), som de har set de seneste 10 år (kilde: US Census). 

Mange vil nok tænke; at én ting er den store stigning i e-handlen under nedlukningerne i store dele af verden, men spørgsmålet om, hvorvidt denne udvikling kan forventes at fortsætte selv efter butiksåbningerne, og dét at forbrugerne nu kan bevæge sig mere frit rent fysisk, står stadig ubesvaret. Meget tyder dog på, at en stor del af udviklingen på nettet er kommet for at blive. Det er naturligvis meget sektorbestemt, hvilke brancher der fortsat oplever en stabil stigning i salget over nettet, og hvilke der ikke gør. Brancher som kulturliv og rejsebranchen lider stadig under nedlukningen i marts og april. Og ifølge Nordeas nylige undersøgelse “Nordic Corona Barometer”, vil der gå længe endnu, før de to brancher er tilbage, hvor de startede inden coronakrisen. Til gengæld er restaurationsbranchen ved at være tilbage til normal tilstand med en vækst, der er steget relativt hurtigt siden april. Undersøgelsen har taget temperaturen på Danmark, Norge, Sverige og Finlands forbrug fra februar til juni og sammenlignet med sidste års forbrug. Overordnet peger undersøgelsen på, at alle landenes forbrug i år er højere end i 2019 – dog med undtagelse af Sverige. Interessant er det også, at tallene for Sverige ikke er højere end de andre landes, når man ser på kulturlivet – og det på trods af, at kulturinstitutionerne aldrig var lukket ned i Sverige.

Ny shoppeadfærd holder ved – selv efter nedlukninger

Sektorer som elektronik og hårde hvidevarer er hos alle fire lande steget så meget, at forbruget i juni faktisk har ligget 20-30% højere end sidste år. Vi var under corona-nedlukningen vidnet til, at flere og flere onlineshops har tilbudt deres kunder hjemmelevering frem for levering til pakkeshop, og derudover også gratis levering. Det har uden tvivl været et afgørende parameter for stigningen i nethandlen i Danmark. Hvis vi skal tage et kig ind i fremtiden kunne man vel sagtens forestille sig, at denne nye og til dels tvungne shoppeadfærd under corona har forplantet sig i os. Forretningerne har tilpasset sig hurtigt til det nødvendige, som for dem under nedlukningen var 100% online handel, og forbrugeren har taget det til sig. Faktisk mener hver tredje dansker (35%) ifølge en undersøgelse fra GroupM af danskerne under Covid-19, at adgang til nem online handel og levering er blandt de mest væsentlige kriterier for deres fremtidig valg af brands. 

 

 

Ifølge en undersøgelse foretaget af Capterra blandt 6.000 forbrugere fordelt ud over Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland, Italien og Spanien, vil 59% af de europæiske forbrugere have ændrede indkøbsvaner på nettet permanent efter coronakrisen. I Danmark ser vi allerede virksomheder, der forventeligt kommer ud af 2020 med et højere overskud end sidste år. Ifølge Finans.dk forventer møbelkoncernen Fritz Hansen et salg i år, der trods corona vil være højere end sidste år, hvor de landede på intet mindre end 573 mio. kr., og flere andre virksomheder følger trop. Medicinalvirksomheden Abacus Medicine omsatte sidste år for godt og vel 3 mia. kr., og de forventer en stigning mellem 15-25% i 2020. Ligeså er det med virksomheder som æggebakkeproducenten Brdr. Hartmann, transportkoncernen NTG og malingproducenten Flügger, der alle har løftet sløret for deres forventninger til de økonomiske resultater i 2020, som ligger på niveau med sidste år eller endda bedre. 

Dine data har ændret sig – og dem skal du bruge

I et blik på dansk erhvervsliv hører det naturligvis historien til, at coronakrisen stadig gør ondt og fortsat vil gøre det et godt stykke tid endnu – det danske BNP faldt med 6,9% i andet kvartal (2020), som et historisk fald. Der bekræfter os i, at de, der satser på den rette e-handelsstrategi med alt, hvad der hører dertil, vil kunne opretholde en større og bedre omsætning, end dem der har tøvet eller stadig tøver. Men ikke desto mindre er der en hel del brancher, der har oplevet markant fremgang også post-nedlukningerne. Om vi kommer til at lide under en anden bølge af corona må tiden vise, men én ting, som tiden allerede har vist, er, at forbrugerne for alvor har taget nethandlen til sig, og ligeså har fået øjnene op for letheden i at få leveret varer direkte til døren kvit og frit.

Mødet med produkt og kunde har ændret sig – og det gør de data også, som dit brand har opsamlet i Covid-nedlukningsperioden, hvor man som brand skal være klar på de mange “nye” og flere kunder, som man har fået ind i sin shop. Alt tyder på, at de forbrugere, der ikke før var digitalt funderet ift. handel via nettet, nu er blevet det. En analyse fra Wunderman & Thompson viser, at 50% af forbrugerne forventer at beholde deres online adfærd. Og hele 15% af deres online shoppingvaner har ændret sig for bestandigt. Hvad kan vi bruge de tal til? Jo, vi kan bruge det som et pejlemærke for fremtiden – for det viser faktisk, hvordan fremtidens forbrugertrends kommer til at se ud. Derfor er det vigtigt, at de data, du indsamler nu, og det, du har indsamlet under Covid-nedlukningen, er banebrydende data for det videre arbejde, man har som brand. Konklusionen må derfor være, at e-commerce er vigtigt – ja faktisk essentielt for enhver virksomhed.

Trænger du til mere indsigtsfuld viden? Hør da vores podcast om “Digitale bestyrelser” med Anders Rahr i studiet, hvor vi kommer omkring, hvordan man som virksomhed skaber grobund for digitale bestyrelser.