I dag, torsdag den 1. november fylder vores kære bureau, Kvantum Copenhagen 4 år. På de år er Kvantum gået fra at have én enkelt ansat til nu at have 15 medarbejdere og mere end 35 kunder i både Danmark, Sverige og Tyskland.

Kvantum blev grundlagt den 1. november 2014 af Martin Graeser og Rasmus Frølund Thomsen med en vision om at skabe en datadrevet onlinemarketing bureau. Kvantum sætter gennemskuelighed overfor kunderne højt.

I efteråret 2017 fremlagde Kvantum sin 2020 vækststrategi, Vækst20, hvor visionen om at blive Danmarks foretrukne og bedste online marketing bureau med fokus på e-Commerce, blev sat. Det er noget vi knokler for at opnå, hver dag sammen med vores kunder.

Kvantum har inden for de seneste to måneder landet ikke mindre end 6 nye kunder.

Trods vækst, er vi ikke et bureau, der hviler på laurbærene, og derfor er vi hele tiden i udvikling og insisterer på at blive endnu bedre til vores metier. Det skal nemlig kunne ses på kundernes bundlinie, at de arbejder sammen med os.

 

Vi fejrer Kvantums 4 års fødselsdag med bobler, kage og højt humør.