Kvantum får ny Bestyrelsesformand 

Kvantum Copenhagen har per den 1. marts fået ny bestyrelsesformand. Det er Jesper Kramer, som indtager pladsen som ny Bestyrelsesformand for Kvantum Copenhagen. Jesper Kramer erstatter Lutz Könnecker, der qua stigende forretningsmæssigt engagement i Tyskland, må fokusere på det fuld tid.

“Jesper har været en del af bureauets bestyrelse i en årrække, og har en god forståelse for forretningen, og har været med til at udvikle og implementere bureauets VÆKST20 plan. Han har en stor viden inden for drift og implementering og udfærdigelse af strategi, så vi er meget glade for, at Jesper takkede ja til at overtage stolen efter Lutz Könnecker”, siger CEO og Founding Partner i Kvantum, Martin Jagd Graeser.

Jesper Kramer har igennem de sidste to år været medlem af bestyrelsen i Kvantum Copenhagen, men træder nu endnu tættere på i rollen som Formand. Jesper Kramer er yderligere Direktør i Aller selskabet DG Media og har en Executive MBA fra Henley Business School. ”Jeg ser frem til at spille en endnu vigtigere rolle ift. den vækststrategi som Kvantum Copenhagen står overfor. Vi har et stærkt afsæt og de rigtige kompetencer internt i Kvantum til at drive væksten” udtaler Jesper Kramer.


Ny Teknisk SEO Specialist

Kvantum Copenhagen har ansat Michael Grønlund i stilingen som SEO Specialist.

Michael Grønlund har arbejdet med SEO siden 2014 og kommer fra en stilling hos Ambition. Michael startede som tekstforfatter, og har gennem de sidste par år arbejdet mere med teknisk SEO, hvilket også bliver hans specialeområde hos Kvantum Copenhagen.

“Jeg syntes, det var interessant at komme ind bagved selve teksten og se på, hvordan jeg kunne optimere den og dens budskab, og på den måde fik jeg øje for SEO. Jeg glæder mig til at være en del af Kvantum holdet”, siger Michael selv.

Vi ser frem til at arbejde sammen med Michael og byder ham velkommen.