Skal du til Kina eller bare ud i Europa?


Forleden blev det muligt at registrere sit brand via Amazon i Sverige – sidste år gik Alibaba i land og året før var det JD.com.

E-eksport er blevet det nye sort for danske virksomheder. Og i Kina spiser de ikke kun hunde men også danske brands. Danske brands storhitter på verdens største e-handelsmarked (Kina). Ifølge tal fra General Konsulatet i Shanghai er danske varer blandt de bedst sælgende på førende kinesiske e-handelsplatforme såsom Tmall og Alibaba. Danmark ligger i top 15 over de største e-handelsimportlande i Kina. Det skyldes primært effektiv markedsføring, produkter af høj kvalitet og Danmarks gode branding.

Potentialet for danske virksomheder i riget i midten er enormt. Alene sidste år toppede e-eksporten til Kina via GOMP’er (Globale Online Markedspladser) såsom Alibaba og Tmall. Danske virksomheder har taget dragens land til sig, men det er ikke uden omkostninger. Kina er et svært land at markedsføre sig i, da platformene og måden at markedsføre sig på er meget forskellige fra den måde, vi agerer på i vesten.

Med platforme som Tmall har man f.eks. som dansk designbrand en god mulighed for at teste et stort marked som Kina – og “Singles Day” viser vejen. For at sætte omsætningen for denne dag i relief, så nåede salget i 2019 på Singles Day alene for Alibaba Group efter 24 timer, op på 38 mia. dollar efter blot 24 timer, hvilket svarer til ca. 250 mia. danske kroner. En stigning på godt 26% set i forhold til 2018. Det gør Singles Day til verdens største online-handelsdag. På sådanne dage og på sådanne platforme er det nemlig muligt at komme ud til mange, uden at det kræver investeringer i millionklassen. Med en etableret platform og partner i Kina, kan det lade sig gøre.

Da jeg gæstede Shanghai sidste år, besøgte jeg Alibaba group, som kunne fortælle, at de med en kampagne, der kun varede 18 sek., solgte 100 maseratier til rige kinesere. Kampagnen tog selv fusen på Alibaba, da de havde regnet med at kampagnen havde varet lidt længere – op imod en lille time.

Det kan lade sig gøre på samme måde, som man i Europa ville teste et marked via Amazon. En af fordelene med online markedspladser er, at de har en infrastruktur, som virksomheder kan anvende og hermed lette e-eksportens ellers massive opgave pukkel. Virksomheder kan med en forholdsvis lille investering komme i gang med at teste eksportmarkeder uden at skulle starte helt fra bunden med alt fra betalingsformidling, logistik, kundeservice m.m. 

 

E-commerce markedet i Kina er modent og brandvarmt 

Kina er et digitalt land med mere end 750 millioner digitale forbrugere, og mange kinesere foretrækker at købe direkte fra udenlandske brands og leverandører. Det er særligt det stigende fokus på kvalitet og sikkerhed, der gør danske brands attraktive. For i Kina kan man ikke altid regne med, hvad man får, når man køber fra vilkårlige kinesiske brands. I 2017 var der godt 350 millioner købestærke kinesere – i 2020 er dette tal næsten fordoblet. Den kinesiske forbruger er mobil. Så den kundecentriske oplevelse på de forskellige kinesiske online markedspladser er mobilt fokuseret. Her spiller hastighed en rolle, for det skal gå hurtigt – og oplevelse og integration skal være sømløs.

E-handelsplatforme, som før nævnte TMALL eller JD.com, giver danske virksomheder mulighed for at sælge varer direkte fra eget lager i Danmark til de kinesiske forbrugere såkaldt cross border-salg. I Kina er Danmark kendt for varer af høj kvalitet, og at sikkerheden er i top, og det gør ikke noget at leverancen er flere dage – ja sågar op imod uger. Har man som kineser købt et nordisk produkt, så lod jeg mig fortælle, da jeg var derude, at hastig spiller ind – dog med omvendt fortegn. For luksus brands, der skal sendes fra f.eks. Danmark, må gerne tage tid, idet tid er lig med fordybelse og kvalitet.

 

Af: Martin Jagd Graeser, CEO Kvantum.