E-handelsanalysen viser klare tendenser

Online salget stiger. Igen. FDIH er netop udkommet med deres årlige analyse af dansk e-handel, og der er endnu en gang en hel masse rekorder. Rekorder som helt tydeligt viser, hvor vigtig online handel er for de danske forbrugere, og dermed for de virksomheder, som gerne vil sælge sine produkter i Danmark. 

Næsten halvdelen af alle dansker handler mindst 7 gange om måneden online. Vi vælger at købe online fordi det er nemt, men i særdeleshed fordi man oplever et højt serviceniveau – et punkt som mange fysiske butikker ofte får hug for ikke at kunne levere. For mange forbrugere er prisen vigtig. Mere end hver 5. vælger at købe online, fordi de kan finde en vare billigere på en webshop end i en fysisk forretning, og når de så samtidig kan få den leveret lynhurtigt, og gå ned og hente pakken i den lokale GLS/DAO pakkeboks, kan det næsten ikke blive nemmere. 

44% af alle køb online starter på en søgemaskine (hovedsageligt Google), 13% tilgår en webshop på baggrund af anbefalinger fra venner og bekendte, mens 10% bliver ledt videre fra sociale medier som Facebook og Instagram. 

En af de største gevinster for de danske forbrugere er samtidig en af de største trusler for danske virksomheder; Nemlig de udenlandske webshops som f.eks. Amazon, Zalando og Wish.com. Det er ikke til at komme uden om, at hvis ikke de danske webshops er grundige og dygtige, bliver deres eksistent altså truet af de store udenlandske virksomheder. I 2018 blev 34% af danskernes online køb foretaget i en udenlandsk webshop, og den andel er kun gået op de seneste år. Det er især tøj, sko og smykker, der handles udenlands. 

97% af danskerne undersøger en vare på nettet, før de køber, og hvis brugeren oplever en høj brugervenlighed, er sandsynligheden for at man vælger at købe varen på en webshop højere – og samtidig er sandsynligheden for, at man vil anbefale webshoppen til andre. 

Det er stadig oftest i kategorien tøj, sko og smykker, der handles, men også rejser og billetter er i høj kurs, når de kan købes direkte på et website. Størst uforløst potentiale vurderer FDIH til at være i kategorien dagligvarer, mad og drikke, hvor kun 4,7% af alle handler falder ind under. Det er på trods af, at der er flere og flere udbydere i blandt andet dagligvarehandlen – så mon ikke dette er et område, der kan vækste kraftigt de kommende år. 

Danskerne har virkelig taget Black Friday til sig. I november så vi at danskerne endnu en gang satte omsætningsrekord – vi køber online som aldrig før. I 2018 var november den næstbedste måned, kun overgået af december, hvor julesalget helt traditionelt går amok. Dette betyder, at nogle kategorier oplever et lidt lavere salg i september og oktober, fordi brugerne simpelthen udskyder et køb, til de måske kan få det til en lavere pris. 

2019 ser ud til at fortsætte samme spor. Store udenlandske webshops brager ind i landet og de danske forbrugere vil højest sandsynligt blive ved med at flytte forbrug fra fysiske butikker til webshops. 2019 bliver spændende for de danske virksomheder, og en ting er sikkert, hvis ikke de tænker digitalt lige nu, bliver det et rigtig hårdt år for dem.

Kontakt Martin Graeser på martin@kvantum.com for en snak om hvordan din virksomhed kan arbejde med digitale aktiviteter i 2019.

Martin Jagd Graeser
CEO & Co-founding Partner

martin@kvantum.com
53 77 15 54
LinkedIn

E-handelsanalysen viser klare tendenser