Google Display

Annoncering på Google er andet og meget mere end bare tekstannoncer på Googles søgeresultatside. Google Ads består udover søgenetværket også af et annoncenetværk kaldet Google Display Netværk. På netværket kan man målrette tekst-, banner- og videoannoncer i adskillige formater tilpasset både computer, tablet og mobil på tværs af websites i hele verden til segmenter, man selv definerer. Resultaterne kan måles, og man kan hele tiden justere sine aktiviteter.

Google Display Netværk har nogle meget klare fordele. Netværket består af over to millioner websites og 650.000 apps, og når ud til over 90% af den globale internet population, hvilket gør annoncering på Googles displaynetværk interessant for rigtig mange virksomheder.


Kvantum er Google Premier Partner

Du kan altid klikke på logoet ovenfor, for at tjekke vores certificering, og se hvilke specialer vi har certificering i – vi har siden bureauets start 2014, haft alle specialer.

Fordele ved Google Display Netværk

  • Øget brand synlighed via visuelle annoncer
  • Øget trafik til websitet
  • Mulighed for at betale per klik (CPC) eller for viewable visninger (vCPM)
  • Alt kan trackes og man kan derfor optimere sine annoncer mod en bestemt målsætning
  • Annoncer bliver vist, der hvor målgruppen færdes på internettet
  • Mulighed for anvendelse af retargeting
  • Gode segmenteringsmuligheder sikrer høj relevans mellem annoncer og målgruppe
  • Fuld kontrol over budget på dagsniveau

Sådan virker Google Display Netværk

Annoncering via Google Display Netværk har nogen betydelige fordele i forhold til andre annoncenetværk, og kan derfor være relevant for virksomheder, som enten allerede bruger bannerannoncering, eller som ønsker at arbejde mere med annoncenetværk med fuld gennemsigtighed og gode optimeringsmuligheder.

Når man annoncerer via displaynetværket, har man gode muligheder for at segmentere sine annoncer, så målgruppen er så relevant for det budskab, man annoncerer for som muligt. En høj relevans mellem annoncer og målgruppe vil alt andet lige forbedre resultaterne, både når vi ser på klikrater, men især også når vi ser på konverteringer som salg, leadgenerering og øvrig interaktion mellem bruger og virksomhed. Samtidig giver en høj relevans fordele i Googles auktion, hvor relevans er et parameter på højde med de budpriser, man angiver i sine kampagner.

På displaynetværket konkurrerer man mod andre annoncører om annoncepladsen, og da man betaler enten CPC eller vCPM og tilføjer et dagsbudget per kampagne, vil man aldrig være garanteret, at annoncen vises hele tiden, men man vil blive vist, når annoncen og målgruppen er mest relevant, og når budgettet tillader det.

Ønsker man at sikre trafik til sit website, vil det ofte være en fordel at arbejde med CPC bud, hvor man betaler per klik. Hvis man i stedet ønsker branding og annoncesynlighed, kan det være fordelagtigt at anvende vCPM, hvor man betaler for synlige annoncevisninger. En annonce registreres som synlig, når 50% af annoncen bliver vist. Man undgår derfor at betale for annoncer, som ikke er in-screen.

Når man opbygger sine kampagner på displaynetværket, vil man typisk oprette en kampagne for hver målsætning, tema eller budget. Under hver kampagne opretter man annoncegrupper og annoncer, som tilføjer de segmenter, som man ønsker at vise annoncerne til. Alle annoncer tilføjes et link til en landingsside på websitet. Landingssiden bør være så relevant for målgruppen og budskabet i annoncerne som overhovedet muligt. Derudover er det en fordel, hvis man har arbejdet med brugeroplevelsen og konverteringsmulighederne på siden.

Segmenteringsmuligheder på Google Display Netværk
For at optimere relevansen mellem annoncer og målgruppe, arbejder Google med flere segmenteringsmuligheder. Grundlæggende segmenterer man i forhold til indhold og/eller adfærd. Alle segmenteringsmetoder kan kombineres for at nå så præcise målgrupper som muligt, og man kan arbejde med budstrategier og budgetter specifikt til hver målgruppe for at optimere sine resultater mest muligt.

Retargeting
Retargeting på Google kan anvendes på både display og søgenetværket og bruges, når man vil målrette annoncer i forhold til brugernes adfærd på sit eget website eller app.
Udover at kunne målrette annoncer til dem, der har en bestemt adfærd, kan man også udelukke brugere i kampagner, hvis disse har en bestemt adfærd, som ikke er relevant for kampagnens målgruppe eller målsætning. Retargeting listerne kan bygges via et Ads tag, men bruges Google Analytics i stedet, vil man kunne danne meget detaljerede segmenter.
Se hvordan du bruger retargeting på search her.

Indhold
Man kan målrette sine Google Display annoncer så de vises på websites med et bestemt indhold. En høj sammenhæng mellem annoncens indhold og det website, annoncen vises på, kan være positivt for målgruppens oplevelse af annoncen.
Det kan være en god idé at bruge indholdssegmentering, hvis man ønsker at nå ud til en bred målgruppe. Hvis man for eksempel sælger boliginteriør, kan man opnå en høj synlighed ved at vise sine annoncer på websites, hvor indholdet er fokuseret omkring møbler, indretning eller f.eks. boligforbedringer.

Optimering af annoncer
Ligesom ved andre former for online marketing, er det nødvendigt at optimere sine kampagner. Budpriser, segmenter, landing page og annoncer er de vigtigste dele at optimere, men budgetallokeringen mellem kampagner, kan også gøre en stor forskel for resultaterne. Man bør altid optimere kampagnerne i forhold til den konkrete målsætning, man har sat for hver kampagne, og jo bedre datagrundlag man har, jo bedre. Det er altid vigtig at tracke sine resultater, og hvis man bruger Google Analytics, kan man med stor fordel arbejde med de KPI’er og den adfærd man kan aflæse heri, når man optimere sine annoncer på Google Display Netværk.

Direkte placeringer
Hvis man gerne vil have 100% kontrol over, hvor annoncerne bliver vist, kan man vælge segmenteringsmetoden “managed placement”. Med denne metode, kan man udvælge websider eller apps, man gerne vil have vist sin annonce på. Det eneste det kræver er, at websiden er tilmeldt Googles netværk. Hvis man vælger denne segmenteringsmetode, kan man opleve højere priser end ved andre segmenteringsmetoder især i starten af en kampagne.

Brugeradfærd
Ønsker man at nå en målgruppe med en bestemt adfærd, kan man segmentere ud fra Googles definition af brugerne. Når man er i stand til at målrette sine annoncer til brugere med høj relevans, vil man oftest forbedre sine resultater.
Udover at anvende retargeting kan man målrette sine annoncer ift. affinitet og brugernes interesser eller man kan målrette til in-market brugere, som baseret på deres online adfærd er klar til at foretage et køb.

Annoncer
På Googles displaynetværk kan man annoncere med tekst-, banner- og videoannoncer. Jo mere relevant annoncens budskab er i forhold til målgruppen, jo bedre resultater kan man forvente, derfor er det en god idé at lave flere annoncevarianter, og teste dem mod hinanden.
Hvis man har en webshop, kan man lave dynamiske annoncer og tilføje en retargeting målgruppe. Dynamiske annoncer vil trække de produkter, som den enkelte person har set i webshoppen uden at have købt dem, direkte ud i banneret, hvilket gør annoncen enormt relevant.

Kunder

Nedenfor er et udsnit af de kunder vi dagligt hjælper, med at indfri deres ambitiøse målsætninger for vækst, på tværs af de nordiske og internationale markeder

NN07
Services: Google Ads, facebook & Google Shopping
Markeder: Danmark, norden, UK & Tyskland

Designers Remix
Services: Google Ads & Google Shopping
Markeder: Danmark

Mads Nørgaard
Services: Søgemaskineoptimering, Google Ads & Google Shopping
Markeder: Danmark

Politiken
Services: Google Ads & Google Shopping
Markeder: Danmark

Bjerregaard Advokater
Services: SEO & Google Ads
Markeder: Danmark

Vil du høre mere om at være kunde hos Kvantum, og se hvilke resultater vi vil kunne lave for jeres virksomhed, så kontakt os

Kontakt os