Husker du at støve søgeordsanalysen af minimum en gang om året?
Der er ingen tvivl om, at der er sket meget i verden indenfor de sidste måneder, som også har kæmpe betydning for din forretnings digitale markedsføring. Og det er netop hér i denne tid, at du skal vælge, om du vil bygge læhegnet eller vindmøllerne.
Forleden sad jeg med en kunde, som vi i den sidste tid har haft mange dialoger med omkring de seneste måneder og hvad de har haft af betydning for kunden. Og hvordan vi bedst kan udnytte det. Mit team og jeg valgte her at lægge kræfterne i at få optimeret vores nuværende søgeordsanalyse, så vi sikrer os, at vi dækker de mange nye søgeord ind. Hertil også de søgeord, som vi før havde fravalgt grundet meget få søgninger.
Vi opdagede, at long-tail søgningen ‘bruger en oplader strøm, når stikket sidder i kontakten’ fik en stigning på hele +178% i gennemsnitlig søgevolumen over de sidste 6 måneder. Søgefrasen var ikke lukrativ for kunden engang, men 6 måneder efter er den virkelig relevant, taget i betragtning at vi nu ser så voldsomt høj en stigning.
Nu hvor vi for alvor får støvet hele søgeordsanalysen af, kan vi også begynde at lægge en ny strategi for, hvilke søgeord vi bør prioritere, så vi står endnu stærkere ude i felten til at rådgive og hjælpe prospects.
Eksempler på søgeord, der har udviklet sig igennem 2022
Vores måde at søge på har ændret sig
Google har samlet op på 2022, når det kommer til vores måde at søge på. Det er virkelig interessant læsning, hvor det tydeligt fremgår, hvordan vores søgeadfærd har ændret sig markant efter krigens start i Ukraine.
… Dette hænger i høj grad også sammen med vigtigheden af at støve sin(e) søgeordsanalyse(r) af, da der kan være gamle søgeord (læs: guld), som man måske enten har overset eller frasorteret, fordi de ikke havde tyngde nok i vægtskålen på daværende tidspunkt.
Vi er alle blevet langt mere opmærksomme på at gøre noget godt for både os selv og at lægge bæredygtigheden mere i højsædet. Og herfra vil vi bestemt også gerne finde de bedste muligheder for at spare penge. Med det sagt, er vi som forbrugere også blevet mere fokuseret på brands, hvordan deres tillid opbygges gennem os og hvordan de kan vejlede os – enten via gode anmeldelser eller guidet indhold.
Så mit råd herfra er, at du naturligvis læser whitepaperet her fra Google, men også går hjem og får støvet søgeordsanalysen godt og grundigt af. Måske går du glip af så meget, der faktisk kunne danne god grobund for en ny marketingstrategi.
Jesper Grund Jensen
Head of SEO