Podcasten hvor vi springer direkte ned i magtkampen mellem internettets giganter og som på uformel vis sætter spot på virkeligheden inden for online marketing, eCommerce og teknologisk udvikling.

Midt i den kolde februar måned blev der sat ild til en mangeårig debat, som for alvor fik nyt liv. Dansk Annoncørforening rettede med et dokumenteret white paper et massivt skyts direkte mod mediebureau-branchen, og i white paperet kunne man læse, hvordan mediebureauerne over en bred kam har ændret praksis og produktporteføljer så hurtigt, at annoncørerne i dag umuligt kan følge med i, hvad deres penge går til.

Debatten taler desuden ind i en verserende tendens, der i forvejen presser mediebureauerne, nemlig det faktum, at flere og flere virksomheder insourcer mange opgaver selv. Man kunne tænke sig, at den manglende transparens og niveauet af insourcing måske hænger sammen. Det kigger vi på i denne udgave af Kvantespring, hvor vi til sidst i programmet også skal forbi noget om ansigtsgenkendelse.

Medvirkende: Holger Wilcks, Formand for Dansk Annoncørforening og Michala Svane, Senior Vice President for Sales & Marketing hos Tivoli

Download og lyt på iTunes
Kvantesprings vært, Rasmus Hylleberg
Michala Svane, Senior Vice President for Tivoli
Holger Wilcks, Direktør i Dansk Annoncørforening
Podcasten Kvantespring

Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Rasmus Lehmann Hylleberg er vært på Kvantespring, og har en baggrund som journalist og chefredaktør, samt anden erfaring med podcasting og radio. Der er derfor ingen slinger i valsen med Rasmus bag rattet som vært. Rasmus forstår at stille skarpe og udfordrende spørgsmål til sine gæster og samtidig holde en kontrolleret og behagelig tone. Vi er glade for at have Rasmus med os som vært.

Michala Svane

Michala er Senior Vice President for Sales & Marketing i Tivoli, hvor hun har været med til at ændre Tivoli fra at have været meget analog til at digitalisere haven med bl.a. digitale forlystelsesfotos/gifs, virtual reality og en app med digital abonnementsordning. Michala har transparens i fokus, så kunderne ved, hvad deres data bruges til med målet om at skabe en endnu bedre kundeoplevelse.

Michala Svane har over 15 års erfaring med marketing, strategiudvikling og digital forretningsudvikling. Hun har en MBA i ledelse og strategi og har de seneste 11 år været leder af marketing- og kommunikationsafdelinger hos bl.a. Danica Pension, Pensam og HK.

Holger Wilcks 

Holger Wilcks er Adm. Direktør for Dansk Annoncørforening, som er den eneste forening i landet, der kun har annoncørernes interesser for øje.

Holger har en solid bagage inden for marketingverdenen, hvor han både har arbejdet på bureau- og annoncørsiden samt kendte brands og start-ups.

Episode 6 kan nu downloades!

“Kvantespring” episode 6: “Manglende transparens – en bombe under tillidsforholdet mellem annoncører og bureauer” kan nu downloades via iTunes. Husk at subscribe, så du altid får det nyeste afsnit.

Lyt her

Vil du høre mere om at være kunde hos Kvantum, og se hvilke resultater vi vil kunne lave for jeres virksomhed, så kontakt os

Kontakt os