Migrering

En migrering er en måde at beskrive en situation, hvor et website gennemgår væsentlige ændringer inden for områder, der kan påvirke sidens organiske synlighed i søgemaskinerne.  En migrering vil ofte dreje sig om væsentlige ændringer af hjemmesidens struktur, content, kodning, sidens performance UX-relaterede udfordringer eller domæneændringer.

Når man foretager en migrering af et website, må man ikke undervurdere risikoen for markante fald i synligheden i de organiske søgeresultater og dermed faldende trafik, og det er især ikke-brandede søgeord, der kan komme til at lide under en migrering. Et fald kan vare alt fra få uger til flere måneder afhængigt af, hvor meget de elementer søgemaskinerne ranker efter, er blevet påvirket, samt hvor længe det tager virksomheden at rulle alle ændringer for en vellykket migrering ud.

Som virksomhed skal man være indstillet på et midlertidigt tab af trafik, da Googlebot skal crawle den nye side, bearbejde ændringerne og derefter opdatere indexet. Hvis en forestående migrering er planlagt og testet, kan man undgå helt store udsving i organisk trafik og i de bedst tænkelige tilfælde, vil Google se ændringerne som positive og belønne det hårde arbejde med bedre placeringer.

Men det er nemmere sagt end gjort, og virkeligheden for mange virksomheder er, at en migrering af et website sjældent bidrager til en bedre SEO-indsats, men derimod ofte medfører et fald i søgemaskinerne. For at undgå dette er der fire vigtige faser, man skal arbejde efter, når man skal gennemføre en migrering på et website.


Kvantum er Google Premier Partner

Du kan altid klikke på logoet ovenfor, for at tjekke vores certificering, og se hvilke specialer vi har certificering i – vi har siden bureauets start 2014, haft alle specialer.

Hvorfor er site-migrering vigtigt?

 

  • En gennemarbejdet site-migrering er vigtigt for at beholde den nuværende synlighed i de organiske søgeresultater ved overgangen fra et website eller versionering til et andet.
  • Med korrekt migrering er der mulighed for at formidle til søgemaskinerne, at hjemmesiden gennemgår væsentlige ændringer, og det giver mulighed for at undgå de store udsving i organisk trafik.
  • Med en korrekt site-migrering gennemgås alle faser af processen grundigt og sikrer, at alle forholdsregler er taget, før der skiftes fra et website eller versionering til et andet.

Når man skal foretage en migrering på et website, er der en række faser, der skal gennemføres, før man kan tale om en succesfuld migrering.

Hvornår er det relevant at have en migreringsplan?

Der kan være forskellige årsager til at gennemføre en migreringsplan.

Nyt domæne

  • Hvis et website skal have nyt domæne, skal der laves redirects til samtlige sider samtidigt med, at trackingparametrene skal ændres. Det kan være nemt at glemme f.eks. PDF’er eller lignende elementer, som man derfor glemmer at redirecte. Dette vil føre til et tab i trafik.

Større UX-ændringer

  • Hvis hjemmesidens udseende skal ændres markant, vil det være nærliggende at se på, hvordan disse ændringer påvirker virksomhedens KPI’er. Det skal sikres, at ingen af ændringerne har tekniske konsekvenser. Finder man sådanne konsekvenser, skal disse med i migreringsplanen. Desuden skal den opsatte tracking gennemgås, da tracking kan afhænge af forskellige CSS-elementer.

Strukturelle ændringer

  • Hvis der ændres på navngivningen af menuelementer eller ændres på URL-strukturen, er det vigtigt, at der opsættes redirects, og at tracking-elementer, der afhænger af denne struktur, også ændres.

Helt ny hjemmeside

  • En helt ny hjemmeside er allerede en betragtelig investering for de fleste. Migreringsplaner er ofte overset i denne sammenhæng, hvilket kan betyde, at meget arbejde i sidste ende ikke giver de ønskede resultater. Hvis ingen brugere kommer ind på den nye hjemmeside, kan ingen nyde den nye investering.
    En ny hjemmeside er en af de største migreringsprojekter, hvor tracking skal laves om, der skal være den store SEO-gennemgang, opsættes redirects samt en lang række andre opgaver.

Migreringsprocessen

Planlægning
Den første fase er planlægningsfasen som er afgørende for, hvordan hele migreringsprojektet kommer til at lykkes. Uanset hvad der er årsagen til en site-migrering, skal der være klare mål fra starten. Konkrete målsætninger vil bidrage til forventningsafstemning af projektet. Der aftales KPI’er for forskellige forretningskritiske dele af hjemmesiden.

Et af de vigtigste elementer er at identificere de kritiske aspekter forud for migreringen. Alle risici, der kan have negativ indvirkning på den organiske synlighed, skal identificeres, og forholdsregler skal træffes. Ud fra risikoanalysen forberedes forskellige scenarier for udfald samt vækstmuligheder. Det er efter de indledende analyser, at man tager stilling til, hvordan migreringen skal gribes an.

Før migrering
Inden migrering er der en række aktiviteter, der skal udføres, mens det nye site stadig er under udvikling. Bl.a. er der en række SEO-krav, der skal være afklarede.

To af de vigtigste elementer er wireframe og teknisk gennemgang. Der er en række tekniske specifikationer, der skal tages stilling til for at opnå en succesfuld migrering. Ved nye hjemmesider ser vi eksempelvis ofte elementer der har været pæne fra et brugerperspektiv, men ikke fungerer for en bot, hvilket betyder at Google ikke kan crawle ens hjemmeside korrekt. Udover dette skal DOM, canonical struktur, pagination håndtering og andre tekniske elementer gennemgås og aftales. Et tredje og meget vigtigt element er at gennemgå samtlige URL’er, der skal redirectes. Hvis der opstår fejl i en redirect kan landingssiden forsvinde helt fra søgemaskinernes index.

Efter migrering
Når migreringen er gennemført, starter en ny kontrolrunde. Det er næsten det samme som inden migreringen, men forskellen er, at der nu er adgang til langt mere data. Undervurder ikke mængden af arbejde i denne fase, for det er her eventuelle fejl og mangler skal identificeres, og jo længere tid en fejl lever, jo længere tid vil de organiske søgeresultater være påvirket negativt. Når websitet er testet for fejl og mangler, kan man mere nøjagtigt begynde at måle og foretage tracking på det nye site.

Lanceringsdag
På selveste lanceringsdagen vil siden, redirects samt tracking alt live overvåges således at man sikre at alt fungerer som det skal. Der vil være intensiveret overvågning af kritiske forretningssider for at sikre disse fungerer som de skal.
Google Search Console, Search Metrics og Screaming Frog bruges alle i kombination for at sikre ens hjemmeside lanceres som ønsket.

En typisk fejl ved en lanceringsdag er hvordan siden er nede mens den opdateres. Når den nye side erstatter den gamle, er der altid risiko for, at den nye side vil være nede en periode. Nedbruddet skal holdes på et minimum, men hvis det sker, skal webserveren kunne reagere på en evt. URL-forespørgsel med en 503 serverrespons. Denne respons vil fortælle søgemaskinerne, at webstedet er midlertidigt nede grundet vedligeholdelse. Hvis denne opsætning er korrekt, vil Googlebot crawle siden på et senere tidspunkt.

Hvis webstedet er nede uden et 503-serversvar, og søgemaskinerne crawler websitet, vil den organiske synlighed blive påvirket negativt, og det vil tage tid at genoprette det tabte. Når selve migreringen sker, bør der opsættes en servicemeddelelse til brugerne, der meddeler, at siden er nede grundet vedligeholdelse.

Andre klassiske lanceringsdagsfejl er at man glemmer og fjerne forskellige bot hindrende direktiver, at man har gjort brug af 302 redirects for permanente ændringer eller at ens robots.txt eller sitemap ikke ændres.
Lanceringsdagen er kritisk fordi det er her uventede fejl kan opstå og konsekvenserne kan være store hvis de overses.

Typer af site-migreringer

Der er forskellige typer af site-migreringer, og ændringerne på websitet handler i høj grad, om de ændringer websitet skal gennemgå. Der er f.eks. stor forskel på en ændring fra HTTP til HTTPS og på at ændre i indholdsstrukturen på en side. Derfor er processen for de nævnte eksempler forskellige og skal gribes forskelligt an. Men ligegyldigt hvilken ændring et website står overfor, er et af de primære mål at bevare sidens organiske trafik og på sigt skabe vækst gennem et nyt og forbedret website.

Hvis migreringen gennemføres helt efter bogen, vil man undgå at miste forretning på migreringen og hurtigere blive belønnet af Google for ens nye hjemmeside (hvis denne lever op til best practice). Har du brug for en migrering af dit website, så står vi hos Kvantum klar til at hjælpe, så du kommer godt videre med dit nye website.

Kunder

Nedenfor er et udsnit af de kunder vi dagligt hjælper, med at indfri deres ambitiøse målsætninger for vækst, på tværs af de nordiske og internationale markeder

NN07
Services: Google Ads, facebook & Google Shopping
Markeder: Danmark, norden, UK & Tyskland

Designers Remix
Services: Google Ads & Google Shopping
Markeder: Danmark

Mads Nørgaard
Services: Søgemaskineoptimering, Google Ads & Google Shopping
Markeder: Danmark

Politiken
Services: Google Ads & Google Shopping
Markeder: Danmark

Bjerregaard Advokater
Services: SEO & Google Ads
Markeder: Danmark

Vil du høre mere om at være kunde hos Kvantum, og se hvilke resultater vi vil kunne lave for jeres virksomhed, så kontakt os

Kontakt os