Trump appen rykker grænser for god valgkampsetik

Amerikanske præsidentvalg har altid skabt nye trends inden for kommunikation og måden at gå til (nye) medier på. Vi så det med Nixon og radiotalen, og vi så det udspille sig i Tv-debatten mellem Nixon og Kennedy i 1960. En debat, der ændrede Tv-mediet og den politiske tv-debat over en bred kam, måske i de følgende 30 år. I den legendariske debat i 1960 over Cambridge Analytica i 2016, har vi set positive udviklinger, og skelsættende måder at (forføre og) tilgå en befolkning på. 

Trumps valgkamp denne gang er ingen undtagelse. Og med hans valgapp der blev lanceret medio april i år, er der sket skelsættende tiltag i den amerikanske valgkamp. Ifølge data fra Apptopia, er Trumps App blevet downloadet omtrent 780.000 gange (målt den 21. juni), og antallet er formentlig kun steget siden da. 

Hvorfor er denne app, så, så kontroversiel? 

Det er den, fordi den inviterer brugeren ind i et univers af omhyggeligt udvalgte tweets og artikler, der forstærker kampagnens talepunkter, og som ifølge technologyreview.com ”narrer” læseren med tvivlsomme eller helt modbeviste informationer under overskrifter som; ”Medier fortsætter med at sprede falske teorier om tåregas” eller ”Top 8 øjeblikke fra Joe Bidens pinligt, katastrofale, episk kedelige live stream”. Og så optjener brugerne point, der giver dem mulighed for at “købe” Trump-merchandise. Optjener man 100.000 point, får man taget et billede sammen med præsidentkandidaten (Trump) i egen høje – eller brede – person.

Mange af nyhederne i Trump-appen har ikke nogen forfatter og citerer sjældent kilder ud over regeringens pressemeddelelser eller tweets fra Trumps egne tilhængere og Det Hvide Hus. Derudover går nyhederne ofte til angreb på sociale medievirksomheder som Twitter og Snapchat og beskylder dem for at være biased, og at de mangler gennemsigtighed. Et problem for Trump; næppe – et problem for medierne, der lægger ryg til disse “nyheder”, helt bestemt.

Data er guld

For at appen kan blive taget i brug kræver det brugerens fulde telefonnummer, e-mail og postnummer, og kampagnen har til hensigt at indsamle telefonnumre på 40-50 mio. vælgere. Værd at bemærke er dog, at denne strategi også fremsætter nogle omfattende tilladelsesanmodninger, der beder om adgang til placeringsdata, telefonidentitet og kontrol over håndsættets bluetooth-funktion. Derfor har appen modtaget en del kritik ikke mindst fra sikkerhedsforskere, der ved en undersøgelse af appen fandt ud af, at de havde efterladt oplysninger, der kunne give hackere adgang til brugerdata. Men er det her så Cambridge Analytica skandalen om igen? Og i så fald, hvad er så de sociale mediers rolle, og hvad bør være i den her sammenhæng? Dét og meget mere taler vi om i månedens podcast, der handler om den digitale valgkamp – med i studiet er USA ekspert, journalist og tidligere diplomat Torsten Jansen. 

Indtil videre har vi set flere meldinger fra Twitter, der er begyndt at markere Trumps indhold som mangelfuldt, og Facebook har også meldt sig på banen og indikeret, at de aktivt vil bekæmpe og slette misinformation i forbindelse med fake news. Man kunne fristes til at tro, at de sociale platforme forsøger at gøre op for skaderne efter sidste valgkamp. Men så svigter Facebook igen ved ikke at beskytte demonstranter og promovere mangfoldighed i kølvandet på Black Lives Matter-bevægelsen, og hashtagget #stophateforprofit har opfordret alle store virksomheder til at suspendere deres annoncer på Facebook i juli. Nogle af de store spillere som Unilever, Verizon, Levi’s og Coca Cola har fulgt trop, hvilket er dårligt nyt for Facebook, der bliver ramt af deres eget ønske om ikke at moderere den frie tale på platformen.

Det er problematisk på flere niveauer – dels fordi Mark Zuckerberg over de sidste par måneder er set i selskab med Trumps absolutte inderkreds fra hans kampagnestab. At Zuckerberg ikke har taget afstand fra måden, platformen tager den nødvendige afstand fra hadsk indhold eller fake news, og ses i selskab med Trumps kampagnestab, gør ikke debatten om medier som Facebooks afstandtagen mindre relevant. 

Debatten om hvorvidt platforme som Facebook skal have samme juridiske, bundne krav, som nyhedsmedier har, har igen fået ny luft under vingerne og spørgsmålet om, hvad vi skal tage med fra alt det her forbliver åbent. Lyt til Kvantespring for juli måned, hvor Torsten Stiig Jansen besvarer selvsamme og meget mere.