Epsiode 24 – At få Temu galt i halsen

Medvirkende: I studiet er journalist Rasmus Lehmann Hylleberg, COO hos Kvantum Carsten Milek Palhke & CEO hos Kvantum Martin Graeser

Denne udgave af Kvantespring handler om online giganten Temu.

Tilbage i 2020 diskuterede vi her i programmet perspektiverne i Amazons indtog på det nordiske marked, efter de slog sig ned i Sverige. Hvad ville det ikke betyde for danske virksomheder?

Ifølge tal fra Dansk Industri og Epinion var Amazon end ikke i top 5 over mest besøgte webshops i hverken 2023 eller de to første kvartaler af 2024.Men så kom Temu – en kinesisk flodbølge der fra intetheden har cementeret sin plads som den anden mest besøgte webshop i Danmark i andet kvartal af 2024 ifølge Dansk Industri.

På Temu kan du købe alt – næsten i hvertfald. Og så er det billigt! Men er det nu også godt? Og hvad er det Temu-platformen et symptom på, når vi taler købsmønstre online? Og hvad gør det ved det danske SMV-danmark, der i den grad er blevet online fokuserede.

Og er den fysiske butik død, eller er det de sidste krampetrækninger vi ser fra  den. Så vi skal til global begravelse i 2025? Det og meget mere dykker vi ned i denne 24. udgave af Kvantespring: Medier & Marketing.

I podcasten blev der bl.a. nævnt artikler og citater fra:

  • Temus fremgang fortsætter: Det er dybt bekymrende
    • Danskerhverv.dk, 10. oktober.
  • Knap 4 ud af 10 af alle køber er impulskøb
    • DI Handel, Ritzau, 24 september


De faste værter

Epsiode 24 - At få Temu galt i halsen
Vært

Rasmus Lehmann Hylleberg

Rasmus Lehmann Hylleberg er vært på Kvantespring, og har en baggrund som journalist og chefredaktør, samt anden erfaring med podcasting og radio. Der er derfor ingen slinger i valsen med Rasmus bag rattet som vært. Rasmus forstår at stille skarpe og udfordrende spørgsmål til sine gæster og samtidig holde en kontrolleret og behagelig tone. Vi er glade for at have Rasmus med os som vært.

Epsiode 24 - At få Temu galt i halsen
Vært

Martin Jagd Graeser

Martin er stifter af Kvantum Copenhagen og har mere end 16 års erfaring inden for digitale strategier, direct marketing og forretningsudvikling.

Martin er også forfatter til bogen Transparens og Kontroltab, der udkom på GADs forlag tilbage i 2019, tidl. klummeskribent for Markedsføring, Bureaubiz og skriver jævnligt i PEJ Gruppens magasin Retail Mag. Martin er også foredragsholder om digital transformation, digitalestrategier og eCommerce-marketing og har holdt mere 250 foredrag i årenesløb.

Derudover blev han i 2016 kåret til Berlingskes Talent 100 under overskriften: “En ordentlig reklamemand”

Epsiode 24 - At få Temu galt i halsen
Vært

Carsten Milek Pahlke

I Kvantum binder Carsten Milek Pahlke e-commerce, markeds- og forretningsprioriteringer sammen i solide løsninger for bureauets kunder. Carsten har mere end 16 års erfaring med markedsføring, onlinesalg, direct marketing og online startrgier. Carsten har en baggrund fra både kunde- og bureaue-siden og er COO i bureauet.
COO hos Kvantum.