#33: SMV’er og e-handel i skyggen af giganterne
Er dansk e-handel blevet et spil for de få – og har SMV’erne en chance mod giganter som Zalando, Temu og Boozt mfl.?
Vi ser det tydeligt i analyserne, vi hører det fra vores kunder, og vi mærker det i samtalerne med e-handlere hver eneste dag: Presset på de mindre og mellemstore webshops vokser.
For mens de store spillere får overskrifterne og dominerer markedet, kæmper mange SMV’er med øgede omkostninger, faldende forbrugertillid og en priskrig, der ser ud til at have ingen nåde.
Men hvad er den egentlige tilstand for dansk e-handel anno 2024? Er kampen tabt – eller findes der stadig veje til vækst?
Tv. Carsten Rose, Branchedirektør, Digital handel i Dansk Erhverv, i midten, Carsten Milek Pahlke, tv. Rasmus Lehmann Hylleberg.
I denne episode af Kvantespring har vi besøg af Carsten Rose, Branchedirektør for digital handel i Dansk Erhverv, som giver os de nyeste indsigter fra Dansk Erhvervs e-handelsanalyse og deler, hvad han ser hos de SMV’er, der faktisk lykkes.
Vi dykker ned i spørgsmål som:
✔ Er markedspladser som Temu og Zalando ved at overtage dansk e-handel?
✔ Hvad fylder allermest for SMV’erne lige nu – og er der lyspunkter?
✔ Hvordan skiller årets e-handelsanalyse sig ud fra tidligere år?
✔ Hvad kendetegner de SMV’er, der stadig formår at vækste?
✔ Hvilke strategier skal mindre webshops satse på i 2024?
Det bliver en vigtig samtale for alle, der driver eller arbejder med e-commerce.
Lyt med, og få indsigt i, hvordan danske B2c-virksomheder kan tage næste skridt mod en stærkere digital tilstedeværelse.
Dine værter denne gang er:
-
Rasmus Lehmann Hylleberg er vært på Kvantespring, og har en baggrund som journalist og chefredaktør, samt anden erfaring med podcasting og radio. Der er derfor ingen slinger i valsen med Rasmus bag rattet som vært. Rasmus forstår at stille skarpe og udfordrende spørgsmål til sine gæster og samtidig holde en kontrolleret og behagelig tone. Vi er glade for at have Rasmus med os som vært.
-
Item description