Hvordan har AI påvirket din virksomheds content- & SEO strategi?

Vi oplever en kraftig stigning i effektiviteten i det content, vi udarbejder for vores kunder efter generative AI tools, som chat GPT o.a. tool blev allemandseje tilbage i dec. 22 og januar 23.

Men hvordan har det påvirket jeres SEO og content strategi? I Kvantum har vi mange dialoger med kunder om, hvordan vi kan bruge AI som drivkraften i deres SEO-arbejde og i det content, der arbejdes med.

Ifølge en undersøgelse Search Engine Journal har lavet, så har mere end 81% de adspurgte (der arbejder med SEO) i undersøgelsen (SOS Survey) svaret, at generativ AI har direkte indflydelse på deres SEO strategi.

Der hersker ingen tvivl om, at ikke kun hastigheden kan højnes i arbejdet med AI, men også kvaliteten af det content der skabes. Vi har flere cases, der bekræfter dette. Men det kræver struktur og fokus på indholdet og hvordan det spiller sammen med virksomhedens content og branding-strategi. 

Når vi taler om e-commerce, er produktet og historien rundt om vigtigere end nogensinde før. Forbrugeren er ved at blive kvalt i flade data-algoritmer pakket ind i annoncer. Derfor er det bydende nødvendigt, at ord og billede hænger sammen med dine kunders adfærd. For brandfortællingen er vigtig, og den skabes både kreativt og eksekveringsmæssigt pba. af data.

Ydermere svarer 68% af de SEO ansvarlige, at de er på vej mod at automatisere flere af de klassiske content-seo-opgaver ved hjælp fra AI-powered services.

I undersøgelsen, som vi linker til nederst i artiklen, kommer de med flere interessante måder at (sam)arbejde med AI tools på. Bl.a. at genbesøge allerede eksisterende content, og få det omskrevet eller skrevet igennem af fx ChatGPT. Derudover er automatiserede keywords-analyser også effektive og ikke mindst content analyser. Og værktøjerne er gode og sikre at bruge. Så længe processen og strukturen er der. Så er det en hjælpende hånd, der kun kan give mere kød på et ellers afgnavet contentben.

Optimér dit indhold med AI

En af de meget vigtige dele, som AI kan hjælpe os med, når vi taler om content, er i den grad optimering af vores nuværende indhold. Det kan være svært selv at se forbedringspotentiale i det indhold, du har siddet og brugt flere timer på at lave. Du kan måske ende med at blive ramt af en skriveblokade, og du får derfor ikke tastet de sidste nødvendige ord med ind i dit indhold.

Her er AI din bedste ven at have ved hånden. Du kan netop bede AI om at omskrive dit indhold, komme med ideer til, hvad du kan tilføje af relevante ord (kan blandt andet være søgeord fra din søgeordsanalyse). Vigtigst af alt er, at du er meget præcis i den prompt, som du giver AI. Tænk det ind sådan, at du skal fortælle en medarbejder omkring en opgave, og du vil naturligvis gerne sørge for, at din medarbejder har den nødvendige information for at kunne udføre opgaven til perfektion. Det kan fx. være, at du er ved at skrive et blogindlæg, og du ved, at din målgruppe er kvinder. Du ved også, at dine besøgende til hjemmesiden hovedsageligt kommer fra mobiltelefonen. Hertil er det derfor nødvendigt, at du fortæller AI disse dele også, så den bedst muligt kan hjælpe dig mod sit mål. Bed den efterfølgende om at lave mellem tre-fem forskellige versioner af teksten.

Vi giver ingen garantier for, at AI leverer den perfekte tekst til dig, og vi anbefaler i den grad heller ikke, at du blot kopierer den 1-1. Men nu står du med flere forskellige eksempler på nogle emner og dertil vendinger i dit content, som du ikke selv i første omgang havde tænkt på. Dette giver derfor også en god anledning til at starte med at kigge ind på dit allerede eksisterende indhold. Måske dit indhold ikke rigtig længere opnår de samme antal besøgende, fordi det er outdated eller dine konkurrenter bare har skrevet bedre indhold end dig.

Hvad enten det er det ene eller det andet, så kan AI hjælpe dig med at opfriske dit nuværende indhold, hvilket bør være en del af hele din content- og SEO strategi. Du kan se det som en hovedrengøring i hjemmet. Dog bliver det ikke nær så kedelig en opgave, da du nu har en virtuel assistent, der kan hjælpe dig, og som faktisk kan give dig støtte i ryggen.

Nysgerrig på mere?

Har du fået mod på at kigge nærmere på content, og hvordan vi arbejder med AI, så ræk ud til vores Head of SEO, Jesper Grund Jensen eller vores Client Service Director Esben Amtorp til en dybere snak om SEO og/eller content.

Jesper Grund Jensen: jgj@kvantum.com

Esben Amtorp: ea@kvantum.com

Artiklen fra Search Engine Journal kan du læse her: https://www.searchenginejournal.com/content-creation-in-an-ai-world/493027/

Forrige
Forrige

Er FAQ-schemas virkelig fortid?

Næste
Næste

Google begrænser FAQ-schemas – så hvad gør vi nu?