Din annoncering får det svært i 2024
iOS 17 vil gøre det svært for din annoncering i 2024
Forestil dig en brugerrejse hvor browseren automatisk fjerner det ID, som Facebook (Fbclid) og Google (gclid) bruger, for at du kan targetere dine potentielle kunder / forbrugere og interessante personer, som du gerne vil i kontakt med. En sådan aktivitet vil gøre det sværere for Facebook, og dermed dine annoncer, at matche brugeren. Dette vil automatisk have negativ indvirkning på din evne til at drive effektiv markedsføring og din ROAS vil med garanti komme til at lide under denne lave sigtbarhed. Eller sagt på en anden og mere kontant måde: Du vil i fremtiden ikke kunne arbejde lige så aktivt med din data og segmenter, som du gør nu!
Hvad betyder det så? Apple udruller snart endnu en link tracking protection, som vi kender det fra iOS 14 fra 2020 og IOS 15 fra 2021. iOS 17 kommer til at skabe nogle markante ændringer, der vil forårsage rene gætterier ift. dit online marketingbudget, hvis ikke du tager action.
Med det første vil du nok ikke mærke noget, men det datamæssige kæbestød vil komme senere i 2024. For det er nemlig på baggrund af de data, som du førhen har kunne opsamle via brugerdata og via fx facebook- og Google customer audiences, du har kunne arbejde med targetering af segmenter og annoncering.
Men som Churchill sagde under 2. verdenskrig:
“Never let a good crisis go to waste”
Et eksempel
Hvis du i dag giver dit cookie sammenstykke, opfanges det af Facebooks pixel (et stykke JavaScript kode, der kører på websitet fra Facebook), som sender det tilbage til Facebooks annonceplatform. Det sker sammen med andre informationer, som pixelen opfanger i din browser (i form af fingerptinging, hvor IP-adresser, user-agent, browser-størrelse mfl. kombineres til at identificere en bruger), for sikre at data matcher de informationer, de har tilgængeligt og som samtidig matcher de data og interaktioner, der foretages på webshoppen. Sådanne delinger af information sker hver gang, du besøger et website eller udfører en handling, som anses som vigtig for webshoppen.
Og det er på netop det (data)fundament, du kan lave Website Custom Audiences, måle resultatet af dine annoncer, og/eller optimere mod målgrupper, der aktivt er i markedet for netop dit produkt. Fjerner browseren automatisk fbclID’et, fjernes også et led i kæden.
Hvad bliver konsekvensen?
Hvad den præcise konsekvens af Link Tracking Protection bliver, er svær at spå om. En ting er dog sikkert: Det bliver i højere grad gætværk, på hvad og hvordan dine marketingkroner giver af værdi. Ser vi på, hvad IOS 14 og 15 afstedkom, så kommer det til at betyde noget, for ikke at sige en hel del, for din annoncering i det lange løb – en nedgang og manglende indsigt med dyrere og højere media spend til følge. Generelt er der ikke så meget transparens omkring, hvordan parametre såsom gclid og fbclid bruges hos Google og Facebook, samt hvad der samles op i klienten/browseren gennem pixelen/javascriptet. Lige nu kører browserne-producenterne og ad-tech giganter et katten efter musen spil, hvor specielt Apple, Firefox & Brave har en progressiv tilgang.
Som det ser ud nu, er tracking protection aktiv ved private browsing. Den kan også aktivt vælges til for normal browsing. Det er nok ikke utænkeligt at funktionen automatisk vil være slået til i en senere opdatering fra Apple.
Hvordan skal du forholde dig?
Der er ingen grund til panik. Men! Denne nyhed er endnu et wake up call for at få styr på dit tech setup, jeres 1. first-party data, CDP strategi og tilhørende consent og compliance strategi og tilgang..
Få en dialog med dit bureau om dette, og få lavet en gennemgående vurdering/gennemgang af ovenstående førnævnte ting. Så I ved, hvordan I skal forholde jer.
“The future depends on what you do today”
Har du brug for at finde hoved og hale i hvad ovenstående har af betydning for din shop og annoncering. Så tag fat i:
Daniel Varberg, Head of Data and Insights
Mail: dv@kvantum.com
Mobil: 50992359
Esben Amtorp, Client Service Director
Mail: ea@kvantum.com
Mobil: 31407756
Martin Jagd Graeser
CEO & Co-founding Partner