Danskernes online forbrug og adfærd - hvad kan vi lærer af det i 2025: Indsigter og tendenser

Dansk Industri kom i vinterferien (uge 7), med deres årlige e-commerce tracker rapport for 2024; deres analyse af markedet sidste år, og en trendanalyse, der kigger frem i 2025 - sådanne prognoser plejer sjældent at holde stik. Men denne kan i år noget, nok fordi det er forholdsvis forudsigeligt, at bl.a. AI også i år, kommer til at dominere marketing, eCommerce og retail. Hvorom alting er, så er det en god analyse, som vi i Kvantum har valgt at skrive om sammen med vores syn på eCommerce, strategi og hvordan vi, I Kvantum, ser analysen op mod vores viden, verden, udviklingen inden for eCommerce og strategi.

Onlinekøb i Danmark 2024.

Vidste du, at næsten halvdelen af alle online køb i 2024 blev foretaget via mobilen? Faktisk så viser, steg andelen af mobilkøb med 4% i løbet af året, hvilket understreger en tydelig tendens: En optimeret mobiloplevelse er ikke længere en luksus, men en nødvendighed for brands, der ønsker at fastholde og udbygge deres digitale salg. Det viser tal fra DIs nyeste e-commerce tracker rapport for 2024.

Ser vi på de yngre forbrugere, er mobilkøb endnu mere udtalt. 55% af de unge handlende foretog deres seneste online køb via mobilen, mens det tilsvarende tal for seniorerne var 25%. Dog viser tallene, at seniorerne i højere grad anvender tablets til deres online shopping, hvilket peger på vigtigheden af at optimere brugeroplevelsen på tværs af enheder, som til gode ser mange forskellige segmenter.

Danmark – en af Europas mest onlinehandlende nationer

Danskerne er blandt de mest aktive onlineforbrugere i Europa. I gennemsnit gennemførte vi 3,8 køb per måned og brugte 1.607 kr. i de digitale butikker. December markerede årets højdepunkt med 5,8 køb og et gennemsnitligt onlineforbrug på 2.143 kr. - hvilket nok ikke er nogen overraskelse, for nogen i dansk retail. Disse tal viser, at e-handlen ikke kun er en dagligdags praksis, men også en væsentlig faktor i forbrugerøkonomien og hvordan kunderejsen starter og slutter.

Single brand vs. multibrand – kampen om kundernes opmærksomhed

For mange single brand-webshops er konkurrencen hård. De store multibrand-platforme som Zalando, Boozt og ASOS mfl. tilbyder et bredt udvalg af lignende produkter, hvilket gør det udfordrende for single brands at fastholde kundernes opmærksomhed. Alligevel ser vi en interessant udvikling inden for direct-to-consumer (DtC)-strategier.

Mens 22% af danske forbrugere foretrækker at handle direkte hos brandet, er tallet globalt helt oppe på 55% ifølge The Drum’s analyse fra 2022. Store danske spillere som DK Company og Bestseller har investeret massivt i egne onlineplatforme, ikke kun for at øge deres online salg, men også for at skabe stærke synergier med deres wholesale-forretning - tal, også fra DIs analyse, viser at det, på trods af nedgang, stadig er omkring ⅓ fa det der købes på nettet tøj og sko.. 

Dette er en strategi, som SMV-brands bør overveje nøje. DtC-modellen giver ikke alene mulighed for at skære mellemleddet fra og øge marginerne, men også for at opbygge en stærkere relation til kunderne. Ved at eje dataene fra deres salg kan brands skabe mere personaliserede shoppingoplevelser, udvikle målrettede marketingstrategier og optimere kunderejsen på tværs af kanaler. Samtidig åbner DtC op for en mere fleksibel og agil forretningsmodel, hvor brands hurtigere kan tilpasse sig markedets behov, lancere nye produkter og reagere på ændringer i forbrugeradfærd. I en tid, hvor omnichannel, data og kundeloyalitet spiller en stadig større rolle, kan en vel implementeret DtC-strategi være nøglen til langvarig succes og indsamling af 1. party data.

En ting, man som brand dog skal huske på, når man kigger ind i DtC som endnu en afsætningsstrategi, er at det kræver en hel del af brandet. Forskellen af at være et produkt eller en produkt-designvirksomhed og et Brand. Forskellen er markant - og den ses også i  måden virksomhederne går til markedet, deres produkter og kommunikation på.

Med en DtC strategi, er det vigtigt, at have fokus på brandet og den opbygning af tillid og samhørighed, der er eller skal skabes mellem brand og kunde/forbruger.

Platformenes dobbeltsidede effekt – muligheder og udfordringer

Digitale platforme som Boozt, Zalando og ikke mindst Temu har længe været både en fordel og udfordring for danske modebrands. Temu har eksempelvis opnået en kendskabsgrad på 71% i Danmark, hvilket understreger platformens hurtige indtog på det danske ecom-markedet.

På den ene side giver disse platforme adgang til en enormt kundeskarer, og i flere lande på en gang, og de kan samtidig drive betydelige volumen i salg. På den anden side kan de gøre det sværere for brands at opbygge en direkte relation til kunderne, styrke deres egen dataindsamling og sikre loyalitet. 2024 var udfordrende, og 2025 bliver ikke nemmere – snarere tværtimod.

Vi oplever flere og flere virksomheder, der kommer til os, og skal have hjælp til at få udviklet strategier, som modtræk til netop de store multibrandstores, udelukkende fordi de er ved at miste grebet om deres eget brand, der kunde skarer og ikke mindst deres marginer - og de værdifulde data, som man skal have styr på i 2025..

Hvordan kan danske modebrands navigere i dette landskab og sikre vækst trods konkurrence fra de store platforme? Svaret ligger i en stærk digital strategi, der balancerer tilstedeværelsen på tredjepartsplatforme med en fokuseret indsats på egne kanaler.

Fremtiden tilhører de brands, der formår at kombinere omnichannel-tilstedeværelse med datadrevet kundeindsigt og en gnidningsfri digital oplevelse. Det handler ikke kun om at være til stede, men om at skabe værdi på tværs af kanaler. Brands, der investerer i teknologiske løsninger, AI-drevet personalisering og en holistisk tilgang til kundeoplevelsen, vil stå stærkere i konkurrencen.

Forbrugernes forventninger er højere end nogensinde, og de søger ikke blot produkter, men også en sammenhængende og meningsfuld oplevelse. De brands, der kan forene convenience, eksklusivitet og en dybere relation til kunderne, vil være dem, der vinder fremtidens digitale kamp. Er din forretning klar til den udfordring?

Hos Kvantum hjælper vi brands med at udvikle strategier, der sikrer deres data og relationer - tjek vores cases ud her. 

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan dit brand stiller sig online i den tid, vi ser ind i nu? Så tag fat i:

Esben Amtorp, Client Service Director

Mail: ea@kvantum.com

Mobil: 31407756

Carsten Milek Pahlke, COO

Mail: cmp@kvantum.com

Mobil: 71713040

Martin Jagd Graeser, CEO 

Mail: martin@kvantum.com

Mobil: 53771554

Forrige
Forrige

B2B-salg i 2025 - sådan sikrer du, at din virksomhed ikke bliver fra valgt

Næste
Næste

Fashionbrands presses digitalt – hvordan vinder de kampen om kunderne?