Søgeordsanalyse
Søgeordsanalyse
En søgeordsanalyse giver dig fundamentet for din søgeordsplanlægning. Relevant indhold og gode tekster på et website er vigtige parameter for at blive fundet på de organiske søgeresultater, når målgruppen foretager en søgning, som er relevant for virksomhedens produkter og services.
Søgeordsplanlægning
Relevant indhold tager udgangspunkt i, hvad målgruppen efterspørger og dermed også hvad de søger efter online. Google forstår sammenhængen mellem søgninger og forstår også brugernes formål med en søgning. Selvom en søgefrase kan være den samme, selvom formålet er forskelligt, forstår Google ud fra brugeren øvrige online adfærd i høj grad, hvorfor brugeren foretager en given søgning. Det betyder, at det indhold man lægger på sit website skal tage udgangspunkt i brugeren frem for i søgemaskinerne, for søgemaskinerne forstår brugeren.
En søgeordsanalyse er det oplagt værktøj at planlægge sin indholdsstrategi ud fra. Søgeordsanalysen giver nemlig den indsigt, man har brug for, når man både skal optimere eksisterende indhold og når man skal planlægge nyt indhold. Dertil kan man nemlig begynde sin søgeordsplanlægning, så man ikke skriver content i blinde.
Søgeordsanalyser kan bruges i alle brancher
Alle virksomheder som ønsker en online tilstedeværelse i form af et website, bør arbejde med SEO optimeringer. Langt de fleste handlinger online starter på Google. Det gælder både for privatpersoner og når man tager beslutninger eller køber ind som virksomhed.
Har man et website, bør man derfor som udgangspunkt tage højde for, at det er optimeret ift. søgemaskinerne. Den vigtigste part er, at det tekniske SEO fundament fungerer. For hvis websitet teknisk ikke er optimalt, og måske ikke indekseres korrekt eller har en lang load tid, er det ligegyldigt, hvor meget og hvor relevant indhold man skriver, for websitet vil ikke blive fundet helt eller delvist på Google.
Når det tekniske fundament er i orden, skal man arbejde med indholdet, som er det, der afgør hvilke sider, der bliver indekseret på givne søgninger. Har man en søgeordsanalysen at gå ud fra ved man, hvilket indhold man skal skrive, men man får også indsigt i hvordan man skal skrive sine titles og meta beskrivelser, som er det brugeren ser på Googles søgeresultatside, og i høj grad er det afgørende for om en bruger klikker på netop din virksomheds organiske søgeresultat frem for en af konkurrenternes søgeresultat. Her er det essentielt at have en veludført søgeordsplanlægning, så man ikke skyder med spredehagl i sin strategi.
Søgeordsanalyser og indholdsoptimering er for alle de virksomheder, der ønsker et værktøj, der sikrer at man laver de rette optimeringer på indholdet på websitet – både de virksomheder der henvender sig til privatpersoner, virksomheder eller organisationer.
Hvorfor skal man lave søgeordsanalyser?
Analysen giver indsigter i hvordan målgruppen søger i et defineret geografisk område (land, region, by etc.)
Søgeadfærden beriges med data omkring volumen og konkurrencen, så man kan se hvor man skal prioritere sin indsats.
Søgeordsanalyser kan udover at anvendes til planlægning af websitets indhold, også anvendes på andre kanaler som f.eks. sociale medier og Google Ads.
Søgeadfærden kan inddeles efter sæson, så hvis man opererer i en branche, hvor der er store sæsonudsving (rejser, tøjkollektion, hoteller, forlystelsesparker etc.) ved man hvornår man kan forvente sin søgetrafik.
Sådan laver vi en søgeordsanalyse
Sammen med en teknisk SEO analyse af websitet vil en analyse af søgeord oftest være et godt fundament at starte en intensiveret SEO indsats med. Søgeordsanalysen resulterer i en oversigt over hvordan man skal prioritere sin indholdsoptimering og -udbygning. Samtidig giver den brugbare indsigter til intern linking, tagging af billeder og videoer etc.
Inden vi påbegynder en søgeordsanalyse har vi en grundig snak med virksomheden omkring deres website, målgrupper, konkurrenter, målsætning og ønsker til fremtidige aktiviteter. Vi anvender Searchmetrics som det primære tool, når vi laver søgeordsplanlægning og -analyse, men derudover anvender vi også værktøjer som f.eks. Google Keyword Planner, Search Console, Google Ads data etc. for at finde frem til de rette søgeord og berige dem med den rette data. Der er stor forskel på hvor mange søgninger der er på de enkelte søgeord, så vores vigtigste opgave er at finde de mest relevante søgeord. Det gør at de rigtige kunder kan finde frem til din hjemmeside gennem den organiske trafik.
Søgeordsanalyserne er et selvstændigt produkt, men vil blive implementeret i den SEO plan, som man efterfølgende arbejder videre med enten internt i virksomheden eller hos os i Kvantum.
Skal vi tale videre?
Vi er altid klar til at tage en dialog om jeres ambitioner, og hvordan vi kan kan udvikle jeres digitale kanaler og vækste jeres forretning.