Facebook annoncering skaber potentielle nye kunder, som du kan drage nytte af

Hen over sommeren besluttede smykkebrandet Maria Black sig for at udkomme med en kampagne på Facebook om deres ”Piercing on Tour” initiativ. Det var Maria Blacks helt egen tour bus, der kørte rundt til forskellige af landets byer, hvor der var mulighed for at komme forbi og blive piercet.

Maria Black ville gerne promovere kampagnen på Facebook, og det hjalp vi dem med hos Kvantum. Kampagnen skabte naturligvis en hel del trafik til Maria Blacks hjemmeside og ”Piercing on Tour”-siden, men det udvidede herudover også det såkaldte retargeting audience på Facebook.

Når man annoncerer på de sociale medier, skaber det forskellige audiences, hvor en procentdel foretager en værdifuld konvertering på websitet, og en procentdel bouncer. Derudover er der en procentdel, der interagerer med sitet dog uden at foretage en værdifuld handling – og nøgleordet her er værdifuld. De, der bouncer, behøver ikke være helt afskrevet som målgruppe, idet de kan være interessante at komme i dialog med senere. Og det er her “retargeting” kommer ind i billedet. Ved en retargeting kampagne indskrænker man målgruppen til at nå dem, der allerede har interageret med ens website før.

Hvorfor retargeting? 

På Facebook kan dit brand benytte sig af den sidste procentdel, der interagerer med dit site, men som måske mangler at foretage en handling, der kan være værdifuld for din virksomhed. I tilfældet med Maria Black genererede deres kampagne på Facebook godt og vel 2.300 nye brugere i perioden, hvor kampagnen kørte fra 12. juli – 9. august 2020. 

Som brand vil du helt sikkert gerne være top of mind hos dine kunder, og her kan det være ekstremt værdifuldt at bruge det retargeting audience, som kun bliver større og større for hver gang du annoncerer på f.eks. Facebook. På den måde fanger du den del af dit audience, som potentielt kan blive til nye kunder, da de allerede har vist interesse for dit brand. 

I kampagnen for Maria Black havde de en CPV (click per view) på blot 1,58 kr., hvilket er en lav pris at betale for at udvide sit retargeting audience med hele 2.300 personer, der potentielt kan blive til nye kunder, og som bedre er kvalificeret som leads. Så hvis din virksomhed ikke allerede benytter sig af retargeting, er det en god idé at starte, da der kan være et stort potentiale i et audience, selvom de ikke har konverteret. Derudover er det en lukrativ måde at nå ud til potentielt nye mulige kunder frem for at starte helt fra bunden.

Gode råd til at nå dit retargeting audience:

→ Det gælder om at ramme målgruppen med så præcist et budskab som muligt, hvorfor det kan være fordelagtigt at målrette en retargeting kampagne på de forskellige steps i kunderejsen og tilpasse budskabet herefter. 

→ På Facebook kan det derudover være en fordel at benytte sig af dynamiske produktannoncer, når der arbejdes med retargeting. Her er det nemlig muligt at eksponere produkter overfor brugeren, som de tidligere har besøgt på sitet – i stil med Google Smart Shopping. Sørg dog altid for at have tilknyttet et produktsæt hvor udsolgte produkter er sorteret fra, da man ellers risikerer at sende brugeren til et produkt, der ikke er på lager. 

→ Vær opmærksom på frekvensen når der arbejdes med retargeting – ingen virksomheder ønsker at blive et irritationsmoment overfor nye potentielle kunder. Er frekvensen på annonceringen for høj, vil præcis dette ske. 

Martin Jagd Graeser
CEO & Co-founding Partner

martin@kvantum.com
53 77 15 54
LinkedIn

Facebook annoncering skaber potentielle nye kunder, som du kan drage nytte af