Kvantum fortsætter dataoprustning

 

Kvantum fortsætter dataoprustning og udvider med Head of Data and Analytics som leder for ny afdeling

Markedet efterspørger datakompetencer for at kende kunderne bedst muligt: Større indsigt, mere ejerskab og et single point of truth for samtlige førstepartsdata. Derfor udvider vi dataforretningen med en ny afdeling og en Head of Data and Analytics.

Den 3. oktober starter Wojciech Zak i en nyoprettet stilling som Head of Data and Analytics og leder af en ny dataafdeling hos os. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos Aller Media og har tidligere arbejdet som Analytics Specialist hos IIH.

Wojciech Zak - Head of Data and Analytics - Kvantum

Udvidelsen er udtryk for en klar opgradering og udvidelse af forretningen baseret på markedets behov for effektive dataindsigter, siger Rasmus Thomsen, CTO og Founding Partner. ”Data fortsætter med at være en afgørende faktor inden for e-commerce. Og i takt med at Google, Facebook og andre lukker ned for tredjepartsdata, er førstepartsdata i den grad kommet i centrum. Du skal kunne kontakte kunden på et relevant tidspunkt på et relevant medie med et relevant budskab. Og kun det. Dvs. du skal samtidig undgå at besvære kunden unødvendigt.”

Søger single point of truth

Denne tilgang kræver, at e-commerce virksomheder er i stand til at udnytte deres data, men det er stadig en udfordring mange steder, lyder det fra Rasmus Thomsen. ”Virksomheder har ofte tilstrækkeligt med data, men de ligger i forskellige systemer, der giver hver deres billede af virkeligheden. Ambitionen bør være at have et single point of truth, dvs. én oversigt med et 360 graders retvisende billede af de foreliggende data.”

Løsningen er typisk en CDP (Customer Data Platform), der integrerer data fra forskellige systemer til at skabe en enkelt, centraliseret database med samtlige kundens touchpoints og interaktioner. Dermed er virksomheden i kontrol til at foretage de rette segmenteringer og planlægge aktioner, som i stigende grad kan automatiseres, forklarer Rasmus Thomsen. ”Grundlæggende handler det om at trække ejerskabet af data hjem til forretningen. Den kontinuerlige værdi for forretningen er at kende sine kunder, og det lader sig kun gøre, hvis virksomheden har det rette overblik til at skabe indsigter.”

Kvantum skiller sig ud

Efterspørgslen efter sådanne løsninger får os til at satse yderligere på datarådgivning med ansættelsen af Wojciech Zak, som har den helt rette profil, siger Rasmus Thomsen. ”Wojciech er rigtig stærk på de forskellige datadiscipliner, men han har også det strategiske overblik til at skabe indsigter og yde den rette rådgivning til vores kunder.”

Polskfødte Wojciech Zak var ikke i tvivl, da han fik tilbudt jobbet hos Kvantum Copenhagen. ”Jeg ville gerne tilbage til rådgivningssiden, hvor arbejdet er mere dynamisk, og resultaterne mere håndgribelige. I en mangefacetteret bureauverden skiller Kvantum Copenhagen sig ud med en klar faglig profil, en ambitiøs strategi og et stærkt kulturelt DNA. Og så føler jeg, det er et rigtigt godt match på et menneskeligt plan.”

Strategien er at hjælpe kunderne med at få mere ud af deres marketingkroner, forklarer han. ”Det gælder om at få dataindsigter til identificere de mest relevante kunder og nå dem på optimal vis. Hvis du har en kampagne, der når 100.000 personer, er det formentlig kun 10.000 af dem, der er interessante for virksomheden. Og ud af de 10.000 er det kun en del, hvor det virkelig kan betale sig at henvende sig til dem. Kvantum Copenhagens opgave er at hjælpe med at identificere de helt rette personer og dermed optimere marketingindsatsen.”

Wojciech Zak ser frem til at gøre en forskel for kunderne. ”Kvantum Copenhagen har det helt rette setup til at tilføre ekstra værdi, både fagligt og organisatorisk. Vi kan hjælpe med bedre kunderejser, salgsmodellering, attribueringsmodeller og en række andre faktorer. Jeg glæder mig til at komme i gang og skabe resultater, der kan mærkes på kundernes bundlinje.”

 

Kvantum Copenhagen er et e-commerce marketing bureau grundlagt i 2014 medr 18 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus og Struer. Vi arbejder udelukkende med e-commerce marketing samt strategi for kunder i ind- og udland. Vores speciale er retail, herunder kobling mellem on- of offline via data og andre indsigter.  Vi tror på, at solide brands bygges gennem ægte kundeoplevelser og effektivt samspil på tværs af kanaler og platforme.

Rasmus Frølund Thomsen
CTO & Founding Partner

rasmus@kvantum.com
31586878
LinkedIn

Kvantum fortsætter dataoprustning