De forretningsmæssige beslutninger om data er vigtigere end selve teknologien i virksomheden: Her er, hvad du skal overveje:
Vi har alle hørt påstanden om, at “data er den nye olie” og at vi skal investere i det, som Texas gjorde i starten af 1900-tallet. Men selvom ordene klinger harmonisk for den højtstående ledelse, kan vi alle konkludere, at olie-sammenligningen i denne tid virker en smule ‘off’.
Vi sammenligner ofte data med ‘brændstoffet, der driver ‘virksomhedsmaskinen’. Men vi glemmer også ofte, at den helt rigtige brændstof-type til virksomhedens funktionalitet også skal svare til den forretningsmæssige virkelighed og behovene i en given situation.
Med udgangspunkt heri ser vi ofte e-handelsvirksomheder, der simpelthen mangler et begreb om dataenes rolle i økosystemet. Der er ingen tvivl om, at de flittigt benytter sig af analyseværktøjer og investerer i de bedst performende kanaler og målgrupper på baggrund af engagement- og konverteringsrater. Intet galt med det.
Problemet opstår mere, når virksomhedens ambition vokser sig op til størrelsen af et kæmpe krydstogtskib, alt imens kapaciteten nærmere rummer mini-motorbådens funktioner. Her bliver det tydeligt, at man i de manglende trin hen imod en pæn og økonomisk-orienteret vækststrategi hverken har taget højde for virksomhedens essens eller systemlandskabet og dataarkitekturen.
Ofte ser man så, at de manglende elementer eller funktionaliteter kompenseres for med smarte og skarpe sælgere, der vil gøre alt for at lukke en handel. Hvilket ligeså ofte ender ud i et ‘køb af teknologi for teknologiens skyld’. Af politiske grundlag vil ledelsen her hævde, at indkøbet af det pågældende værktøj jo svarer til en fuldvoksen kompetence i forretningen. Hermed har vi opskriften på et mismatch mellem virksomhedens behov og de tilgængelige ressourcer. Eller, hvis vi skal vende tilbage til brændstof-eksemplet, mellem motortypen og brændstof-typen.
Har du nogensinde set, hvad der sker, når du hælder diesel i en benzinmotor?
Den digitale industri er på vej mod et paradigmeskifte
Dette er der mange eksempler på. Men for virksomhederne der bruger digital annoncering, er det vigtigste eksempel skiftet fra tredjepartsdata-afhængighed til førstepartsdata-afhængighed. Med andre ord vil din egen viden om dine egne brugere og kunder danne grundlaget for, hvordan du kan interagere med dem og bruge deres adfærd til at forbedre deres oplevelse med dit brand. Og hermed øge værdien, som dit brand har for dem. Er dette aspekt ikke med i din vækstplan, råder vi dig til at vende tilbage til tegnebrættet og overveje hvor og hvordan du kan drage nytte af integrationen af førstepartsdata i dit teknologiske økosystem. Og hertil hvordan det kan gøres på en måde, der støtter op om dine milepæle for vækst.
Hos Kvantum har vi mange års erfaring med at hjælpe vores kunder med at tegne deres teknologiske arkitektur – og herpå definere en use case, der støtter op om deres milepæle, hvilket så fører til udviklingen af den konkrete løsning.
For stort set alle, er disse use cases faktisk ret enkle, hvilket også gælder for den overordnede opsætning. Vi tror på, at de små skridt der tages i dag kan få en virksomhed langt foran dem, der ikke tager disse skridt. Din nye teknologiske og forretningsmæssige kompetence vil med tiden vokse eksponentielt og i takt med, at de andre må starte fra bunden. Derfor går intet tabt. Men ligesom Rom jo ikke blev bygget på én dag, skal du forberede dig på, at det vil tage tid, investeringer, forsøg, fejl, reflektioner, justeringer og opgraderinger. Der er ingen nemme sejre, men de vil komme, hvis man tør indse, hvad der skal til samt forpligte sig til det.
Ofte er det også bare et spørgsmål om at komme i gang, og vi er hos Kvantum altid klar til at tage en snak om de næste skridt for din virksomhed – så tag endelig fat i os!
Wojciech Zak
Head of Data and Analytics