GA4 er landet! Her er, hvad du skal vide:
For ethvert bureau med fingrene i analytics, er GA4-sæsonen for alvor skudt i gang. De fleste virksomheder, i hvert fald her i Danmark, bruger Google Analytics til webanalyse og står nu foran udfordringen: at Universal Analytics stopper med at indsamle data fra d. 1. juli 2023.
Men hvad har det af betydning, at mange virksomheder og deres bureauer nu retter ressourcerne mod en migrering til GA4? Vi gør det også hos Kvantum – og ud fra egne observationer, er det ikke den tekniske del, der er den sværeste. I stedet er det forretningsdelen og visionen for værktøjet i hele virksomhedens teknologiske landskab, der kræver et særligt fokus.
Her deler vi 5 overvejelser med dig, som vi mener, at enhver beslutningstager omkring analytics bør overveje i planlægningen af migreringsprocessen.
1. For Google Analytics360-licenskunder:
Du er en af de heldige. For dig, er udfasningsdatoen flyttet til juli 2024, hvilket giver dig et helt år mere til migreringsprocessen. Et ekstra år kan vel at mærke synes længe, men som Google Analytics 360(GA360)-kunde, er der med sikkerhed en del overvejelser og interessenter, du ønsker at tage højde for i migreringsprocessen, alt afhængigt af omfanget af din opsætning. Ventetiden er derfor ikke tiden til at “gøre ingenting” – tværtimod.
Du kan bruge tiden til vigtige beslutninger om GA’s placering i din dataarkitektur, såvel som planlægningen af overgangsperioden. Den første del er uden tvivl tidskrævende og har betydning for, hvordan processen med tracking og opsætning af dataflows vil se ud på tværs af dine platforme. Her er det også vigtigt at være opmærksom på de store forskelle i GA4 datamodellen; såsom den ekstra værdi der tilføres i måden, hvorpå dine data behandles og “beriges” via andre systemer (som f.eks. Big Query). Tiden kan hermed bruges nyttigt til at planlægge og træffe vigtige beslutninger, der passer til din virksomheds behov.
Overgangsperioden indebærer også opgaver, der i de større organisationer tager lang tid at gennemføre. Bemærk igen, at grænsefladen i Universal Analytics og GA4 er vidt forskellige. Og at dine kollegaer, der har vænnet sig til at arbejde med GA gennem årene, pludselig kan få svært ved at finde frem til rapporterne, de plejede at bruge. Derfor bør du også overveje beslutningen: vil du helst opbygge rapporteringen i GA4-grænsefladen, eller uden for GA4 (f.eks. i dashboards)? Ved begge løsninger kræver det både tid og kræfter at fastslå, hvad der er bedst for organisationen, hvilke kompetencer der er til at udføre arbejdet, og fremfor alt: om du i resultatet vil kunne skifte til GA4-data uden problemer, når tiden er kommet.
2. For almindelige Google Analytics-brugere, som allerede er i gang med migrering:
Hvis du tilhører denne gruppe, er du nok allerede bevidst om tidsfaktoren og har taget det store skridt mod at klargøre din GA4 til fristen – sådan!
Overgangsperioden er selvfølgelig altid noget, der skal planlægges, hvorfor du med fordel kan drage nytte af vores tips ovenfor. Men her handler det mere om aspektet ‘økonomi’. For selvom du ikke planlægger at flytte til en GA360-licens, er der stadig nogle midler, du bør afsætte for at få dine GA4-data til at køre på samme måde, som de kørte i Universal Analytics. Fremfor alt handler det om omkostningerne forbundet med at køre Google Cloud-platformen samt ‘data caps’, som Google har pålagt dataimport. Husk også, at enhver ekstra funktionalitet, som du udvikler til arbejdet med dine data, og som håndteres i Big Query, også vil medføre ekstra omkostninger.
I summen kan man sige, at uanset hvor du er i processen, bør du være opmærksom på disse ekstra omkostninger forbundet med opbevaring og behandling af data.
3. For almindelige Google Analytics-brugere, der endnu ikke har startet migreringen:
Uret tikker, og om cirka seks måneder er din GA-dataindsamling udfaset. Så nu er tiden kommet til at handle.
Migreringen er heldigvis ofte en hurtig proces. Det afhænger selvfølgelig af kompleksiteten af dit setup, men selv for de mere advancerede setups, er det rimeligt at stræbe efter at have noget på plads indenfor Q1. Og herefter bygge på de mere avancerede funktioner i Q2.
Hos Kvantum gennemførte vi en migreringsproces for en kunde, hvor vi på 2 måneder migrerede over 100 properties. Vores kunde har nu muligheden for at opbygge de resterende funktioner, planlægge en overgangsperiode og stadig have god tid til at sammenligne data og imødekomme eventuelle mangler. For basis-opsætninger er det ofte kun et spørgsmål om et par kliks at komme i gang. Så sætter du gang i processen nu, køber du dig god tid til at finjustere opsætningen inden juli.
4. For kunder, der overvejer at flytte til andre platforme:
Hvis en erstatning af GA som analyseværktøj overvejes, er dette naturligvis også en mulighed. GA har uden tvivl været under en del pres på det seneste, og bortset fra udfordringerne med GA4-migrering, er der stadig complience problemer i EU. Herfra overvejer nogle virksomheder alternativer som Piwik Pro, Matomo Analytics, Adobe Analytics, Snowplow, mm.
Der kan være mange årsager til beslutningen om at flytte til en anden platform, hvad end det bunder i complience eller funktionalitet. Men under alle omstændigheder bør det være en beslutning, der tager hensyn til alle i virksomheden. Den bør gennemtænkes i forhold til tiden og indsatsen. Kan den sammenlignes med- eller erstatte tiden og indsatsen, der ligger i en veludført GA4 implementering? Dette spørgsmål bør drøftes og evalueres grundigt, hvis løsningen overvejes.
Her er der selvfølgelig ingen rigtige eller forkerte svar. Det er blot et spørgsmål om konsekvenserne, hvis en forhastet beslutning skulle ende ud i at gøre livet sværere. Eller bare lidt sværere i starten. Fra et konsulentperspektiv mener vi, at gennemsigtigheden herom er utrolig vigtig.
Er du interesseret i at vide mere om migreringer og GA4? Så tag fat i:
Wojciech Zak
Head of Data and Analytics