Kvantum Copenhagen accelererer med ny bestyrelsesformand
Et af Danmarks førende online marketingbureauer henter ny bestyrelsesformand for at udnytte accelerationen i e-commerce
Kvantum Copenhagen har hentet en international sværvægter i e-commerce som formand for bestyrelsen pr. 19. marts. Anders Rahr, 39, har arbejdet med digital forretning på flere kontinenter. Han er pt. på garden leave fra IC Group, hvor han som Senior Vice President sad i den øverste ledelse og har stået i spidsen for e-commerce, digital transformation, logistik og IT på tværs af koncernens brands. Tidligere var han ansvarlig for e-commerce hos Tiger of Sweden ligesom han i tre år arbejdede med digitalt salg i Canada.
Martin Jagd Graeser, CEO & Founding Partner hos Kvantum Copenhagen er svært tilfreds med nyerhvervelsen for bordenden. “Med Anders som bestyrelsesformand får Kvantum en stærk bestyrelsesformand, der gennem karrieren har skabt markante kommercielle resultater for internationale brands. Hans strategiske erfaring indenfor e-commerce, omnichannel og digitalisering passer perfekt til vores team og ambitionsniveau. Succes i e-commerce afhænger ofte af evnen til at forstå, hvad der sker ift. fremtiden og de tendenser som sker inden for e-handel. Anders’ strategiske kompetencer vil gøre os endnu bedre til at hjælpe vores kunder og udvikle forretningens produktudbud.”
Anders Rahr er tilsvarende glad for konstellationen. “Kvantum er en ambitiøs og værdibaseret virksomhed, der har opbygget stærke kunderelationer ved at skabe tydelig vækst i kundernes digitale salg. Jeg glæder mig til at kunne bidrage med min erfaring og sikre, at Kvantum er Danmarks foretrukne og bedste bureau med fokus på e-commerce. E-commerce har længe været en vigtig del af distributionen for mange virksomheder, men som vi allerede ser nu, accelererer udviklingen voldsomt. E-commerce bliver ganske enkelt hjørnestenen i distributionsstrategien fremadrettet. Derfor mener jeg, at Kvantum vil blive en endnu vigtigere og strategisk samarbejdspartner for både eksisterende og nye kunder.”
Formandsposten overtages fra Martin Jagd Graeser, der i en kort periode har siddet for bordenden. Bestyrelsen består i dag af Anders Rahr (fmd.), Torsten Jansen, Rasmus Frøund Thomsen samt Martin Jagd Graeser.
Martin Jagd Graeser
CEO & Co-founding Partner