SEO faktorer 2017

92% B2B-køb starter med en internetsøgning og 81% B2C-køb starter med online research (Search metrics ranking factor, 2016). Tallene taler for sig selv – en online tilstedeværelse og optimering til søgemaskinerne er nødvendig for at opnå de bedste resultater. De organiske søgeresultater, SEO, er for mange virksomheder den digitale trafikkilde med størst potentiale. 

Hvad skal der til for at opnå de bedste resultater på SEO?

SEO er dynamisk og man bør anse sit SEO arbejde som en foranderlig proces, hvor man aldrig bliver færdig og altid kan forbedre sig. I det følgende gives et overblik over hvad man bør prioritere, når man arbejder med SEO.

Søgeord, user intent og proof terms

Mere end nogensinde bør SEO tage udgangspunkt i målgruppen. Planlæg derfor ikke SEO-arbejdet ud fra specifikke søgeord, men se i stedet på brugernes hensigter og adfærd. Det brugerne kan lide, kan søgemaskinerne også lide. Hvis man sørger for at give sin målgruppe relevant indhold, gode tekster, nem navigation samt en logisk og forståelig menustruktur er man godt på vej til god SEO. 

Det er stadig relevant at vide, hvilke søgetermer målgruppen bruger på Google – for hvis man ikke optimerer ud fra dette vil man ikke blive vist på søgeresultatsiden. Man bør derfor stadig anvende søgeordsanalyser for at få kendskab til søgeadfærden. 

I stedet for at isolere søgeresultater, websider, url, title etc. til ét søgeord, bør man nu optimere ud fra det som er relevant for brugeren og anvende proof terms/ relaterede søgeord i stedet for gentagende brug af ét enkelt søgeord.

Der er en klar tendens til at websider med lange tekster ranker højt – gerne omkring 1.000 ord per side – hvis det vel og mærke er 1.000 relevante ord. Teksten skal være relevant, men kan sagtens koncentrere sig om et tema fremfor et enkelt søgeord. Siderne skal linke til øvrigt relevant indhold og det skal være nemt at finde siden i menustrukturen. Det kan være en god idé at bruge lister eller punktopstilling som en del af teksten. Det skaber overblik og gør en lang tekst nemmere at læse.

Signaler

En høj time-on-site og en lav bounce rate indikerer at brugeren finder websitet relevant, og er derfor gode SEO ranking parameter – derfor er den interne linkstruktur vigtig at arbejde med. Hvis man samtidig har en høj CTR/ klikrate på sine organiske søgeresultater, vil Google i højere grad finde søgeresultatet relevant for brugerne og det vil have en positiv effekt på rankings.

Backlinks af god kvalitet er meget vigtigere end at have mange backlinks. Derfor giver det stadig mening at arbejde med intelligent linkbuilding som f.eks. med de partnere, man samarbejder med. 

Signaler fra sociale medier er også en indikation på at et website er relevant og af høj værdi. Derfor kan man med fordel arbejde med især Facebook i forhold til SEO.

Det tekniske fundament skal være i orden

For at websitet eller en shop overhovedet bliver korrekt indekseret på søgemaskinerne, skal de tekniske aspekter af sitet være optimale. Load time må ikke være for lang, og billedfiler må ikke være for store, men der er flere aspekter ved teknisk SEO:
 
Google prioriterer i høj grad HTTPS websites, og anser HTTP websitet som usikre og ikke-brugervenlige. Det er vigtigst at anvende HTTPS, hvis websitet indeholder fortrolige data som f.eks. kortoplysninger eller log in funktion, men for de fleste virksomheder vil det være gavnligt at anvende HTTPS. Ved et skifte fra HTTP til HTTPS skal man sørge for 301-redirecte URL’erne for at overføre SEO-værdien til de nye URL’er.
 
URL-strukturen skal også være i orden. Websitets struktur skal afspejle brugernes hensigter, når de besøger websitet, og URL’erne skal være relevant for sidens indhold. URL’erne må gerne være lange, så længe de relevante. Sørg desuden for at anvende en relevant H1’er og hensigtsmæssige H2’er på hver eneste side. 
 
Mobil bør tænkes ind fra starten. Hvis et website ikke er mobilvenligt, risikerer man at websitet ikke indekseres eller opnår lavere synlighed på søgeresultaterne end hvad ellers ville have være tilfældet, og med tanke på at over halvdelen af verdens internettrafik sker fra mobil fremfor computer (Techchruch, 2016), bør man prioritere mobil højt.

Opsummering

– Sørg for at den tekniske platform er optimal
– Tag udgangspunkt i målgruppens hensigter og adfærd
– Brugervenlighed er altafgørende
– Proof terms og relevante tekster belønner sig
– Arbejd med brugernes signaler

Martin Jagd Graeser
CEO & Co-founding Partner

martin@kvantum.com
53 77 15 54
LinkedIn

SEO faktorer 2017